+45 7199 0256
Book et møde
Menu
Book et møde

Her er de vigtigste trends for marketing automation i 2019

Lotte Lauridsen

Marketing automation vinder frem med hastige skridt i danske virksomheder. Det er én af hovedkonklusionerne i vores rapport: Content Marketing i Danmark 2019.

Rapporten konkluderer, at 58 pct. af de virksomheder, der har mest succes med content marketing, anvender marketing automation.

CMDK2019Men hvad er marketing automation egentligt?

Marketing automation er software designet til at systematisere og automatisere dine marketingaktiviteter. Marketing automation giver dig mulighed for at pleje dine potentielle kunder gennem hele købsprocessen og levere relevant og målrettet indhold, der adresserer specifikke barrierer for at købe dit produkt.

I dette blogindlæg har vi samlet de vigtigste marketing automation-tendenser fra vores rapport. Og konklusionen er klar: Du skal hoppe med på automation-bølgen i 2019, hvis du ikke vil overhales af dine konkurrenter.

Vi bruger flere penge på marketing automation

Marketing automation løber med en flot tredje plads, når det kommer til rangeringen af, hvad danske virksomheder vil bruge en større andel af deres budget på i 2019. 

flere penge på marketing automation

Hvorfor er marketing automation blevet så populært, tænker du måske?

Fordi marketing automation gør din kommunikation langt mere målrettet, mens du letter arbejdsgangen i din marketingafdeling, fordi du kan automatisere manuelle og rutineprægede arbejdsopgaver.

54 pct. bruger marketing automation

I løbet af det seneste år, har vi set en voldsom fremgang i anvendelsen af marketing automation. Procentdelen af virksomheder, som benytter marketing automation-systemer, er steget med hele 28 procentpoint fra 2018 til 2019. 

bruger I marketing automation

Et marketing automation-system sparer din organisation for tid, indsamler data, optimerer brugen af jeres CRM-system og sikrer mere stringens og klarhed i jeres samlede content marketing-aktiviteter. 

Set i det lys er der bestemt ikke noget overraskende i, at flere organisationer omfavner marketing automation.

Vi forventer helt klart, at brugen af marketing automation vil stige drastisk i løbet af de kommende år. Og vi hjælper dig gerne på vej.

Mail Chimp og HubSpot er favoritter

Mail Chimp er det mest udbredte automation-system, men HubSpot vinder frem. 

Mail Chimp udmærker sig på især to parametre:

  1. Det er relativt billigt (i nogle tilfælde endda gratis afhængigt af dit behov)
  2. Det er brugervenligt

HubSpot er også brugervenligt, og det er langt bedre og har flere funktioner end eksempelvis Mail Chimp. For mange virksomheder er det bare en langt nemmere beslutning af koble sig på Mail Chimp end HubSpot på grund af den økonomiske besparelse. 

Tip: Her kan du læse mere om HubSpot.

automation-systemer

I takt med at flere organisationer bliver familiære med marketing automation, forventer vi, at mange vil scanne markedet for et mere avanceret system end Mail Chimp. Her er HubSpot en af de mest oplagte kandidater

Vi forventer samtidig, at de kommende år byder på en markant stigning i antallet af organisationer, som integrerer CRM med deres marketing automation-platform. En modningsproces er i gang, og den vil medføre langt mere sofistikeret brug af marketing automation. Det er vi helt overbeviste om. 

Konverteringer i stride strømme

Det er tydeligt, at marketingansvarlige bliver mere bevidste om fordelene ved marketing automation. Eksempelvis i forhold til konverteringsoptimering og at målrette indhold til den rette modtager. 

6. Distribution (5) – Hvilke strategiske mål

I rapporten kan vi se et betydeligt fald i antallet af respondenter, som svarer, at de ikke ved, hvad deres mål med marketing automation er. Udviklingen siger i den grad noget om, hvor udbredt marketing automation er blevet i løbet af det seneste år. 

Kendskabet til marketing automation er støt stigende, og vi forventer, at marketing automation inden længe er allemandseje inden for content marketing. Så er spørgsmålet blot, hvilke virksomheder som bruger mulighederne bedst? Vi spår, at succes med marketing automation bliver et af de afgørende konkurrenceparametre inden for de næste år. 

Content Marketing i Danmark 2019

Måske vil du også læse

disse indlæg om Marketing Automation

Få tips og tricks til digital marketing i vores nyhedsbrev

Der er ingen kommentarer endnu.

Vær den første til at kommentere.