6 eksperter: Her er de vigtigste content marketing-tendenser lige nu

Få content marketing-guldkorn direkte i din indbakke

6 eksperter: Her er de vigtigste content marketing-tendenser lige nu

Seks eksperter fortæller om de vigtigste content marketing-tendenser i 2015

Har du for travlt til at følge med i udviklingen af content marketing, så læs her, hvad eksperterne mener, du bør fokusere på lige nu.

Men først kan du lige tænke over denne her: Til hvilket spørgsmål er svaret både kaffe, porno og manglende overblik?

Spørgsmålet er ikke så langt under bæltestedet, som man måske skulle tro. For nyligt lavede vi nemlig en undersøgelse blandt danske CMO’s, hvor vi spurgte til, hvad der holdt dem vågne om natten. Som du måske kan fornemme, fik vi mange forskellige svar (nogle mere fantasifulde end andre). Men én ting var et gennemgående problem hos hovedparten af deltagerne i undersøgelsen. De har svært ved at danne sig et overblik over, hvad de skal fokusere på i deres arbejde med content marketing, simpelthen fordi de har så mange forskellige opgaver på deres bord.

Vi har derfor spurgt seks af verdens førende content marketing-eksperter om, hvad de ser som de vigtigste content marketing-tendenser at fokusere på i content marketing i resten af 2015.

Integrer content i din strategi

Joe Pulizzi, Founder, Content Marketing Institute

Joe Pulizzi mener, at en af de vigtigste content marketing-tendenser i 2015 er at integrere sin strategiHvis du ønsker at få kontakt til og fastholde et publikum, bør content marketing være det essentielle i din marketingsføring. Content marketing kan skabe reel værdi for dig i form af en base af subscribers. Men det betyder vel at mærke ikke, at det skal erstatte dine andre markedsføringsaktiviteter – du skal se content marketing som et bidrag til din virksomhed. Derfor kan og bør det være integreret i jeres overordnede markedsføringsstrategi.

Dine ansatte SKAL hjælpe med content-produktionen

Marcus Sheridan, Founder, The Sales Lion

Marcus Sheridan global guruHvis du bruger dine ansatte til at producere indhold (hvilket du bør gøre), skal det ikke være et frit valg, om de vil bidrage eller ej. Det bør være en fast del af deres arbejde som en hvilken som helst anden opgave, de har i virksomheden. Du kommer ingen vegne, hvis du blot siger: 'Hvis nogen har lyst til at hjælpe med at producere indhold, så må I meget gerne komme til mig'. I den forbindelse er det en CMO’s opgave at forstå, hvilke evner den enkelte medarbejdere har i forhold til at kommunikere og lære fra sig. Nogle vil gerne skrive, andre lave video, og andre igen stille op til et interview. Nøglen er at identificere, hvad den enkelte foretrækker og så hjælpe denne med at gennemføre det.

Mål på din content marketing-indsats

Jay Baer, Founder & President, Convince & Convert

Jay Baer global guruContent i sig selv har ikke nogen værdi. Det er et middel, som skal få dig til den rigtige endestation. Der er derfor to ting, som bør være en CMO’s vigtigste fokuspunkter. For det første er det centralt, at du forstår, hvad målet med aktiviteten er for din virksomhed. Målet kan f.eks. være at skabe awareness, salg eller loyalitet. For det andet er det vigtigt, at du forstår, hvordan du bedst måler, hvilken indflydelse content marketing har på virksomhedens større forretningsmæssige mål. I forlængelse her af skal CMO’en have forståelsefor, hvilke ressourcer der er nødvendige (både internt og eksternt) for at iværksætte og opretholde effektive content-programmer.

Content marketing fjerner internt ressourcespild

Michael Brenner, Head of Strategy, Newscred

Michael Brenner global guruJeg har hørt fra markedsføringsfolk, at op til halvdelen af alt indhold, som bliver skabt internt, aldrig bliver set af kunder. Det vidner om, at der er betydelige omkostninger, som kunne udnyttes bedre. For mig kan dette støtte et ønske om forandring i virksomheden. Så du skal ikke se content marketing som en ekstra udgift, da det kan finansieres ved at fjerne ressourcespild. Det er også en mulighed for at gøre markedsføringen mere effektiv overordnet set.

Desuden skal du fokusere på kulturen. Da jeg arbejdede hos SAP, gentog vores CMO, Jonathan Becher, ofte et citat fra den berømte ledelseskonsulent Peter Drucker: “Culture eats strategy for lunch.” At indgyde en kundecentreret kultur er i stigende grad et spørgsmål om overlevelse for virksomheder, simpelthen fordi forbrugerne i dag blokerer meddelelser, de ikke ønsker.

Se det som et maraton, ikke en sprint

Rand Fishkin, Co-founder, Moz

Rand Fishkin global guru

Du skal ikke forvente succes med det samme. I forsøget på at skabe effektiv content marketing fejler mange, før de finder en succesfuld proces, som de kan gentage igen og igen. Derfor skal du se content marketing som et maraton, ikke en sprint. Det genererer ikke ROI hurtigt, men hvis du sammenligner det med de fleste former for investering i paid marketing, så er ROI set over en længere periode større for content marketing.

Desuden er det svært at måle effekten af content marketing, og derfor skal du måle på alt, du har mulighed for. Det kan f.eks. være antal delinger på sociale medier, hvor lang tid en bruger er på din hjemmeside, og hvor mange sider en bruger besøger på din hjemmeside, før denne bliver til et lead. Med tiden vil du kunne se visse mønstre, som du kan bruge til at optimere din indsats.

Fang opmærksomheden med content marketing

Jeffrey Rohrs, Vice President, Marketing Insights at Salesforce

Jeff Rohrs global guruDet første, du skal vide, er, at content marketing ikke er traditionel markedsføring. Hovedparten af din content marketing vil ikke have til formål at sælge dine produkter. I stedet vil formålet være at informere og underholde din kernemålgruppe.

Content marketing er som et stort net, du kan kaste ud for at fange opmærksomheden fra dine mulige kunder. Når du har fanget deres opmærksomhed og interesse, kan du begynde at bearbejde dem gennem salgstragten.

Sagt på en anden måde, så er din content marketing beslægtet med et tv- program – det kan have nogle diskrete produktreferencer, men du gemmer selve salgstalen til reklameblokken.

Foto: PR

Denne artikel blev oprindeligt bragt i Content Marketing Magazine #5.Du kan finde den og alle andre udgaver af magasinet her. 

Kommentarer

Populære indlæg