Tone of Voice: Sådan tager en stærk stemme dit content til nye højder

Få content marketing-guldkorn direkte i din indbakke

Tone of Voice: Sådan tager en stærk stemme dit content til nye højder

tone-of-voice-doug-kesslerDer findes utallige måder at sige den samme ting på. Men din stemme er langtfra ligegyldig, når du laver content marketing. En stærk og konsistent tone of voice kan nemlig gøre det middelmådige content ekstraordinært.

Vi bad Doug Kessler, creative director og medgrundlægger af det engelske content marketing-bureau Velocity Partners, om at forklare, hvordan man bruger tone of voice til at tage sin content marketing-indsats til nye højder.

 

Hvad er tone of voice?

Tone of voice er den måde man siger ting på. Det fleste content marketers bruger det meste af deres tid på at finde ud af, hvad de skal sige. Tone of voice er at parkere det for en stund og finde ud af, hvordan man fortæller historien. En god måde at tænke på tone of voice er at se det som contents svar på user experience.

Hvorfor er tone of voice vigtigt i content marketing?

Tone of voice er bade meget og meget undervurderet. Det forstærker nemlig dit content og giver dig meget mere for pengene. Hvis du bruger 100.000 på content uden en særlig tone of voice kan du få 100.000 tilbage igen – men sandsynligvis mindre. Men hvis du gør det med en stærk og appellerende historie skrevet i et tiltalende sprog kunne samme tal være en million eller mere. Tone of voice er den hemmelige ingrediens i det content marketing, der bliver fantastisk velfungerende. Jeg tænker på tone of voice som historie gange tone of voice er lig med gennemslagskraft på markedet. Og gangetegnet er det, der er så vigtigt. For hvis enten historien eller tone of voice ikke har nogen værdi, har den anden heller ikke en chance for at gøre en forskel. Men hvis man både har en god historie og en stærk tone of voice, som folk kan lide er man kommet rigtig langt.

Hvordan får man en konsistent tone of voice på tværs af virksomheden?

Konsistens i tone of voice er altid en udfordring. Og jo større virksomheden er, jo større er udfordringen også. Hvis alle dine skribenter er i samme rum, er det ikke så svært.

For det første handler det om at ansætte folk, der taler på den måde, man gerne vil lyde som virksomhed. Og så handler det selvfølgelig også om at træne sine skribenter i at bruge den rette tone of voice. Og at bestemme sig for at gå aktivt ind i at udvikle virksomhedens tone of voice, i stedet for at tro, at det nok kommer af sig selv, hvis man  bare ansætter de rigtige folk. Det gør det ikke.

Hvordan gør man det så i praksis?

Jo større virksomheden er, jo vigtigere er det også, at man har en tone of voice guide. Det er ligesom en brand guide – den indeholder eksempler, og du viser medarbejderne, hvordan I taler, og hvordan I ikke taler i forskellige kontekster. I guiden skaber du også forbindelsen mellem tone of voice og jeres brand. For når man taler om sin tone of voice er spørgsmålet ikke så meget: ”Hvordan skal jeg sige det?”. Det er i virkeligheden ”Hvem er vi?”. Og så kommer svaret på, hvordan du skal formulere dig næsten af sig selv. Derfor er det en god ide at have forbundet brand og tone of voice i guiden.

For mig er den vigtigste regel, når man laver en tone of voice guide, at den er skrevet i den rigtige tone of voice. Jeg har set masser af guides, hvor det hele er skrevet i corporate sprog – præcis sådan som man ikke vil tale. Jeg mener, at din guide skal være det allerbedste eksempel på jeres tone of voice. Få den bedste skribent til at skrive dem – ham eller hende der virkelig har fanget tonen, så guiden i sig selv er en demonstration af, hvordan det skal lyde.

Hvem skal kunne bruge virksomhedens tone of voice?

Ikke alle behøver at beherske den. Men dem der har med kunder at gøre, dem der skriver jeres content, og dem der redigerer og godkender det skal kunne den til fingerspidserne – også ledelsen. De deltager måske ikke så meget i udviklingen af tone of voice. Men de skal som minimum godkender guiden, så du ikke skal tage kampen med dem hver gang, I har lavet et stykke content. Så bliver det meget meget lettere.

Har du et godt eksempel på god tone of voice?

Tone of voice har på mange måder været med til at skabe den succes, som Velocity har som bureau. Vi hjælper selvfølgelig også vores kunder med det – men det har virkelig været en game changer for vores egen forretning. Ret tidligt blev vi klar over, at vi arbejdede rigtig godt sammen med en bestemt typer marketers. Det handlede ikke om demografi men mere om en indstillingen og personligheden hos ambitiøse og selvsikre marketers, der virkelig ville gøre en forskel og havde magten til at gøre det i deres virksomhed. Dem arbejdede vi som regel fantastisk sammen med. Derfor brugte vi tone of voice til at skabe content om content marketing med en meget stærk tone of voice, der tiltrak den type marketers, som vi godt kunne lide at arbejde sammen med.

Det er som feromoner og tiltrækker lige præcis den type, som du fungerer bedst sammen med. Desuden er en sidegevinst, at det også skræmmer dem væk, som du alligevel ikke ville arbejdet godt sammen med. Dem vi ikke ville kunne lide, og som heller ikke ville kunne lide os. Tone of voice kan været et filter og ikke bare en magnet. 

Gratis e-bog: Få mere trafik og flere leads

Kommentarer

Populære indlæg