Menu
Book et møde

Her er listen over de mest typiske indekseringsproblemer og løsninger

Matti Ljungberg

Rigtig mange melder om problemer med at få deres side indekseret. Hos Brand Movers har vi også oplevet, at nye sider, vi har oprettet på ellers stærke domæner, ikke er blevet indekseret efter flere uge eller måneder. Også selv om man har været inde at bede om indeksering i Google Search Console.

Google har ikke selv været ude at anerkende, at de har problemer med deres indeksering,  andet end at visse sidder står som “Crawled - Currently not indexed” i Google Search Console, men alligevel eksisterer i SERP (Search Engine Result Page).

Men lad os give dig et eksempel på de problemer, vi har oplevet: En side, som skulle rangere på et søgeord med +100k månedlige søgninger, og som blev oprettet d. 13 april, bliver først indekseret d. 17. juli. Da den så blev indekseret, strøg den direkte ind på top 5 i SERP.

indekseringsproblemer Brand Movers

Indekseringproblemer google brand movers

Den typiske løsning

Funktionen “Request Indexing” i Google Search Console har set bedre dage. Tidligere kunne man forvente, at Google typisk crawlede siden inden for 48 timer og noterede ændringerne.

I dag kan “Request Indexing” til tider minde om “tryk-for-at-der-bliver-grønt-knappen” på et lyskryds.

Den er der kun af psykologiske årsager og har egentlig ingen funktion. Alt, den gør, er at minde webmasters og SEO-folk om, at de har gjort noget praktisk for at få en ny side indekseret.

Det er efterhånden sjældent, at det rent faktisk har haft en betydning for crawl-tidspunktet af siden.

Den effektive løsning

Google har en API, du kan bruge til at få jobopslag hurtigere indekseret, men den er udviklet til jobopslag. Dog har flere forsøg vist, at den også kan bruges til normale sider. Læs mere om Googles Indexing API her: https://developers.google.com/search/apis/indexing-api/v3/quickstart

Du kan læse vores guide til brug af Googles API til indeksering her: Indeksér sider ved hjælp af Google API.

guide googles api til indeksering brand movers

Typer af indekseringsproblemer

De to mest typiske fejl under “Excluded” i Coverage Report i Google Search Console er: 

  • Crawled - Currently not Indexed
  • Discovered - Currently not Crawled

Crawled - Currently not Indexed

indeksering problemer google brand movers

“This page is not in the index, but not because of an error. See the details below to learn why it wasn’t indexed”. 

Problemet, der opstår, når man kigger “below”, er, at man sjældent bliver meget klogere på området. Ofte kan du se, at:

  • Crawl allowed: Yes
  • Indexing allowed: N/A (Not available)
  • Use-declared canonical (Not available)
  • Google-selected canonical (Not available) 

Ovenstående fortæller os ikke meget om, HVORFOR Google har valgt ikke at indeksere siden. 

Hvis vi dykker ned i deres artikel om “Index Coverage Report”, så siger Google selv følgende om “Crawled - Currently not Indexed”:

“The page was crawled by Google, but not indexed. It may or may not be indexed in the future; no need to resubmit this URL for crawling.”

Det eneste vi kan tage ud af dette er, at siden er blevet crawled, og crawlen var succesfuld, men Google har valgt ikke at indeksere den. 

Hvad er årsagen til “Crawled - Currently not Indexed”?

  • Det kan være en fejl
    Som nævnt tidligere, så har Google været ude at sige, at de er klar over, at sider kan stå som “Crawled - Currently not Indexed”, men stadig være det. Så først prøv at lave en site-søgning for at se, om siden optræder i SERP.

    Løsning: Alt er fint. Det er en teknisk fejl hos Google, så længe siden er vist i SERP.
  • Tyndt indhold
    SERP skal repræsentere det bedste indhold for et givent søgeord, hvilket ikke alt indhold overholder. Skriver du en artikel om et populært emne uden at tilføje nyt til området, så kan Google vurdere, at siden ikke er værd at rangere. Det kan også være, at siden simpelthen ikke har nok indhold til, at Google vil indeksere den.

    NB: Problemet kan ofte ses i webshops, som sælger produkter, der er meget ens, hvis ikke produkterne er godt defineret i headers, titel og beskrivelse. Google har svært ved at differentiere mellem siderne og kan vurdere, at visse sider er duplikeret.

    Løsning: Kan være nemt eller meget tricky. Har du en side, som skal rangere på meget konkurrenceprægede søgetermer, skal hele siden eller artiklens indhold nok justeres og opgraderes.  Drejer det sig derimod om en produktside, så sørg for at URL, headers og produktinfo afspejler produktet og adskiller sig fra hinanden. Tilføj beskrivende tekst for at gøre indekseringen nemmere for Google.
  • Pagination
    Google bruger ikke rel=”prev” rel=”next” mere. Ifølge John Muller, så er Google klog nok til at finde side 2, 3, 4 igennem andre signaler på siden, men ofte ser vi, at side 2, 3, 4 osv. bliver vist som “Crawled - Currently not indexed”. 

    Løsning: Hvis du har sørget for at følge Googles anbefaling ift. pagination, så intet. For Google er det en prioriteringssag, og de skal nok crawle siderne på et tidspunkt. Sørg for, at side 1 er differentieret fra side 2 og 3, men alle siderne har et selv-pegende canonical tag. John Muller har selv anbefalet, at man opdaterer metatitle til “Side 2 af x ….” som signalement.
  • Udsolgt / Ude af sortiment
    indekseringproblemer seo brand movers

    Hvis der er tale om produkter, som ikke pt. er på lager, kan Google godt vurdere, at URL’erne ikke længere er relevante. Specielt hvis siderne er korrekt sat op med struktureret data.

    Løsning: Alt er fint! Hvorfor vil du have vist sider, som ikke har noget relevant indhold/produkt for dine kunder?
  • Sidens opsætning/interne links
    Er sidens struktur sat op, så Google har nemt ved at finde siderne? Har siderne interne links til sig? Ligger de dybt begravet på siden, og er det svært “naturligt” at tilgå siderne, så kan Google se det, som om indholdet ikke har høj værdi, og derfor ekskludere det.

    Løsning: Sørg for, at dit mest prominente indhold har en god struktur og opsætning. Sidens hierarki skal være logisk og nemt for crawlere at gennemskue. 

Discovered - Currently not indexed

“Discovered - currently not indexed: The page was found by Google, but not crawled yet. Typically, Google wanted to crawl the URL but this was expected to overload the site; therefore Google rescheduled the crawl. This is why the last crawl date is empty on the report.” Citat: https://support.google.com/webmasters/answer/7440203#discovered

indekseringsproblemer i google 2021 brand movers

“Discovered - Currently not indexed” er noget som flere sider døjer med pt., og hvis man følger diverse SEO-diskussioner på Twitter, er det ét af de mere omdiskuterede emner.

Definition af problemet “Discovered - Currently not indexed”: 

Google smider selv mange forskellige årsager ind under denne kategorisering, blandt andet:

    1. Overloaded server: Google havde problemer med at crawle domænet, da den vurderede, at serveren ville have problemer med at opfylde Google-bottens request.

      Løsning: Kontakt din hosting, og undersøg problemet. Eventuelt overvej at finde en bedre hosting eller dedikeret hosting.

    2. Mangel på .xml sitemap
      “A sitemap is a file where you provide information about the pages, videos, and other files on your site, and the relationships between them. Search engines like Google read this file to crawl your site more efficiently.” - https://developers.google.com/search/docs/advanced/sitemaps/overview

      Løsning: Et sitemap gør det nemmere for Googles crawler at få et overblik over din sides indhold. Sørg for at have et sitemap i .XML format på siden, og upload det til Google Search Console.

    3. Mangel på interne links: Hvis du ikke selv promoverer dit indhold internt på siden, hvorfor skulle Google så vise det i SERP?

      Løsning: Google finder ikke nok interne veje til din side. Sørg for, at dit mest prominente indhold har gode og logiske interne links. Sørg for at bruge beskrivende ankertekster og en logisk opbygning.

    4. Dårlige URL parametre :
      “Sites that use URL parameters rather than URL paths or page names can be harder to crawl. A page at example.com/petstore/zebra is easier for Google to find than a page at example.com?page=1234.” - https://support.google.com/webmasters/answer/7474347?hl=en

      Løsning: Sørg for, at din URL omhandler sidens indhold. Det gælder både blogpost og produktsider. Google har nemmere ved at vurdere sidens indhold, hvis du bruger relevant søgeord i URL’en.

    5. Indhold af ringe kvalitet
      Indhold, som ikke tilføjer noget nyt til det givent emne, eller bare er en omskrivning af eksisterende indhold i SERP, kan Google vurdere irrelevant.

      Løsning: Sørg for, at dit content bringer noget nyt til debatten eller tilføjer mere værdi end konkurrenternes. Serverer konkurrenten informationen på en kedelig måde, så kig på, hvordan du kan gøre det bedre. 

Så hvad kan vi konstatere om indekseringsproblemerne hos Google? 

At vurdere, hvorfor én side har indekseringsproblemer, kræver ofte en gennemgang af hele siden. Tekniske, content og onpage-analyser skal udarbejdes for at være sikker på, at der ikke er noget, som skaber udfordringer for Google-bottens læsning af siden.

Dårlig indeksering kan skyldes et hav af forskellige problemer, men hvis du ved, at dit indhold er af god kvalitet, og din sidestruktur er fint sat op, så kan det måske skyldes, at Googles indekseringssystem har lidt problemer. 

Hos Brand Movers laver vi rigtig meget indhold for vores kunder, som i rigtig meget, så det er naturligt, at vi selvfølgelig skaber en masse nye landingssider konstant – både for os på brandmovers.dk, men også for vores kunder. 

Derfor har vi selvfølgelig testet og afprøvet de bedste metoder, hvorpå man kan sikre sig, at ens side bliver indekseret. Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig, kan du kontakte os her.

Læs vores guide til brug af Googles API til indeksering her: Indeksér sider ved hjælp af Google API.

Få tips og tricks til digital marketing i vores nyhedsbrev

Der er ingen kommentarer endnu.

Vær den første til at kommentere.