8 trin der konverterer trafik på dit website til kunder

Stine Andersen

Forleden ville jeg finde bogen om Kon-Tiki ekspeditionen af Thor Heyerdahl, fordi jeg ville købe den online. Jeg fulgte den logiske vej og googlede “kon tiki bog pris”. Første resultatet så fornuftigt ud, og jeg gik ind på hjemmesiden. Jeg kiggede, scrollede og klikkede, men uden at finde de prissammenligninger på bogen, jeg ledte efter. En anelse irriteret gik jeg væk fra siden igen og valgte det næste resultat i Google. Stadig intet held. Det endte med, at jeg droppede at købe bogen og lånte den på biblioteket i stedet.

Vi er blevet meget forkælede, når vi søger på nettet. Vi vil finde det, vi leder efter, og vi vil finde det hurtigt, ellers går vi videre. 

Samtidig belønner Google nu de hjemmesider, som har den information, der bedst svarer på kundernes spørgsmål. Netop derfor bør content-produktion være en del af din online markedsføringsstrategi. Men succes kræver en mere altomfavnende strategi, som kan gøre besøgende på din hjemmeside til leads og leads til kunder.

Så vil du have succes, handler det om at optimere brugeroplevelsen på din hjemmeside og al anden online interaktion mellem dine brugere og dit brand. Netop det arbejder de med hos virksomheden Vertical Measures, hvor de hjælper virksomheder med søgemaskineoptimering, sociale medier og content marketing, så der er konvergens mellem alle online marketing-aktiviteter.

Fra strategi til effekt

På deres website har de lavet en guide, som giver et overblik over, hvordan du grundlæggende arbejder med alt fra at skabe en online strategi til måling af effekt. Det er en god guide, som i otte trin giver dig indsigten og redskaberne til arbejdet med online markedsføring og salg.

Her får du de mest interessante pointer fra guiden.

#1 Udvikling af strategi

Brugbart content driver hjemmesidetrafik, opbygger dit brand og får din virksomhed til at vokse. For at skabe content, der både kan skabe resultater og værdi for kunderne, skal du kunne svare på en række spørgsmål. Her er fem spørgsmål, som Vertical Measures anbefaler, du skal besvare som det første, når du skal skabe en succesfuld content marketing-strategi:

  • Hvordan måler I succesen af jeres indsats?
  • Hvad er vigtigt for jer? (trafik, kendskab til dit brand, engagement osv.)
  • Hvordan ser jeres webanalyser ud?
  • Hvad koster et lead lige nu?
  • Hvilke erfaringer har ansatte, som har direkte kontakt med nuværende og fremtidige kunder? Disse medarbejdere kender ofte jeres slutmålgruppe bedre end nogen andre, fordi de taler med kundernes om spørgsmål, problemer osv.

Spørgsmålene skal skabe et overordnet billede af din virksomheds nuværende online marketing-DNA. De følgende spørgsmål skal tage jer et spadestik dybere med det formål at præcisere mål og metoder for content marketing-strategien.

  • Hvem er jeres publikum, og på hvilke online platforme befinder de sig?
  • Hvem er jeres forskellige stakeholders, og hvordan og hvornår vil de have målt succesen? Altså hvilke forventninger de har til strategien?
  • Hvilke typer indhold vil I producere?
  • Hvem vil have ansvaret for at producere de enkelte stykker indhold?
  • Hvornår vil hvert stykke indhold blive udgivet?
  • Hvor ofte vil fremskridt og resultater bliver rapporteret?

#2 Ide-generering

Gode content-ideer kommer ikke altid flyvende af sig selv, og det kræver arbejde at skabe content, som dine kunder både vil finde og forbruge. Et godt tip er at spørge sig selv, hvordan ens virksomhed kan hjælpe ens kunder? Og i udgangspunktet må svaret ikke være noget, som jeres produkter kan løse.

Et eksempel på en virksomhed, som er virkelig god til dette, er Planday, der sælger online vagtplanssystemer til bl.a. restauranter. De ved, at deres målgruppe f.eks. ofte kæmper med, hvordan restaurenten skal begå og markedsføre sig på sociale medier, og derfor har de lavet et blogindlæg der hedder “Your restaurant’s social media strategy – this is how it’s done”. Det har ikke direkte noget med deres produkt at gøre, men hvis en bruger kan huske, at det var Planday, der hjalp hende eller ham med at løse dette eller andre problemer, er det mere sandsynligt, at brugeren vil huske Planday, når hun eller han skal bruge et vagtplanssystem.

Hvis du beder alle medarbejdere i din virksomhed om at skrive fem til ti spørgsmål ned, som kunne komme fra en kunde, så har du hurtigt opbygget en meget lang liste med potentielle blogindlæg, infografikker, videoer eller andre indholdstyper.

Når det kommer til selve content-produktionen, er det vigtigt, at du har lavet en konkurrent- og nøgleord analyse, så du ved, hvilke ord dine brugere anvender, når de søger online. Det øger chancen for, at de finder jeres indhold. Du kan læse mere om søgeordsanalyse her.

#3 Content produktion

Når du producerer indhold til din hjemmeside og/eller blog, er det vigtigt, at ALT indhold er hjælpsomt og brugbart. Der er dog et men. Hvis du bruger oceaner af tid på hver enkelt linje og paragraf for at gøre indholdet så perfekt som muligt, risikerer du, at du aldrig får udgivet noget. Nogle gange skal du kaste dit indhold for hajerne og så optimere det, hvis det ikke er effektivt.

Her er content-typer, som Vertical Measures har erfaret, ofte er effektive:

  • Blogindlæg
  • Sider, der givet et overblik over produkter og services samt priser
  • Infografikker
  • Videoer
  • Gratis guides, casestudier, e-bøger og hvidbøger

#4 Optimering

Der en række ting, du kan gøre, så dit indhold lettere bliver fundet af søgemaskiner og dermed af potentielle kunder. Det handler helt grundlæggende om at gøre dit indhold relevant for modtageren og om at give modtageren så meget værdi, at han eller hun ønsker at dele indholdet. Men det handler i lige så høj grad om at gøre det nemt at finde dit indhold. Der er en række faktorer, som kan øge sandsynligheden for, at dit indhold bliver fundet af de rigtige brugere.

Det handler grundlæggende om at udvælge et bestemt udtryk, som du gerne vil blive fundet på, og som du ved, dine brugerne søger efter. Dette kan du tjekke i Google Adwords' Keyword Planner.

Derefter skal du skrive en tekst på mindst 300-500 ord og sørge for, at udtrykket optræder i både titlen på indlægget, i url'en (f.eks. domæne.dk/søgemaskineoptimering-for-dummies), mindst én gang i indholdet samt i meta-beskrivelsen.

Endelig skal du sørge for at have et eller flere gode, relevante billeder på siden og huske at give billederne en tekst i "Alt"-tagget, hvor søgeudtrykket også optræder. Du kan du let gøre i de fleste CMS'er, når du indsætter billedet. Til sidst skal du sørge for at linke til en eller flere andre sider på din hjemmeside.

Der er selvfølgelig også en hel masse andre ting, du kan gøre. Men gør du som beskrevet ovenfor, er du kommet langt.

Promovering #5 og distribution #6

Der er et hav af forskellige former for online promovering, som inkluderer alt fra brugen af sociale medier til pressemeddelelser og nyhedsbreve. Hemmeligheden bag en optimal promovering af ens content ligger imidlertid i en god distributionsstrategi.

Når du skal distribuere dit indhold, er det en god ide at anvende forskellige kanaler, så dit indhold bliver spredt så bredt som muligt. Hvis du sikre optimal distribution af dit content, bør du integrere både owned, earned og paid media i din strategi. Du kan læse mere om, hvordan du skaber det rette mix af distributionskanaler her.

#7 Lead nurturing

Det er her, du gør dine leads til kunder. Her er et par konkrete redskaber, som Vertical Measures anbefaler at anvende, når du vil trække dine leads gennem salgstragten:

  • Lejlighedsvise e-mails, som informerer den mulige kunde om produktopdateringer, prisændringer eller nye services. Det er vigtigt, at det primære formål er at hjælpe kunden og et hurtigt salg.
  • Hvis en mulig kunde f.eks. har downloadet en e-bog fra jeres hjemmeside, så send efterfølgende hende eller ham en e-mail med et blogindlæg eller andet content, som omhandler samme emne som e-bogen. Det kan være værdifuldt for personen, og samtidig være med med til at skubbe hende eller ham længere ned gennem salgstragten.
  • En hyppig og informativ serie af webinarer med masser af ressourcer og værktøjer, der både uddanner mulige kunder og demonstrerer jeres viden og ekspertise.
  • Indhold, der er produceret i direkte relation til et produkt og på den måde kan fastholde en kunde, som har vist interesse for produktet.

#8 Måling

Løbende målingerne er nøglen til at optimere dine strategier og taktikker. Det kan dog være svært at gå fra data til reelle optimeringer. Derfor er her eksempler på den slags spørgsmål, du kan bruge til at gøre dine målinger mere håndgribelige, så du hurtigt kan gennemskue eventuelle forbedringer:

  • Skabte blogindlægget trafik, som blev til leads, uden at brugerne først downloadede en gratis guide?
  • Skabte jeres e-mail marketing og/eller sociale medier samtaler med jeres brugere?
  • Hvilke typer content har performet bedst i forhold til trafik, delinger på de sociale medier og samtaler?

Vil du vide mere om, hvordan du måler effekten af dine online aktiviteter, så kan indlægget her være interessant.

Du kan få et overblik over alt indholdet i guiden her.

Originalt billede: aimhelix / Flickr 

New call-to-action

Få tips og tricks til digital marketing i vores nyhedsbrev

Måske vil du også læse

disse indlæg om Content marketing

Kommentarer (1)