Foruroligende undersøgelse: Interaktionen på Facebook-sider er faldet med 50%

Lotte Lauridsen

Buffer, der er en platform til styring af sociale medier, udgav i starten af august en omfattende analyse af 43 millioner Facebook-opslag. Og resultatet er mildest talt ubehageligt for alle, der arbejder med digital marketing og sociale medier.

I samarbejde med BuzzSumo, et værktøj til måling af brugerengagement, har Buffer undersøgt de 20.000 største brands på Facebook og deres Facebook-opslag for at fastslå, hvordan virksomheder er stillet i forhold til brugerengagement og rækkevidde på deres Facebook-sider.

I januar opdaterede Facebook nemlig sin nyhedsfeed-algoritme, så indhold fra familie og venner bliver prioriteret over sider ejet af virksomheder, hvorfor interaktionen på Facebook-sider er faldet med 50%.

Vi giver dig de fem vigtigste takeaways fra undersøgelsen her:

1. Interaktionen på Facebook-sider falder fortsat

Da Facebook annoncerede den omtalte ændring af deres nyhedsfeed-algoritme, antog flere eksperter, at interaktionen på Facebook-sider ville falde som følge heraf. Men hvor meget den ville falde, var selvfølgelig kun gætværk.

I deres undersøgelse konstaterer Buffer, at interaktionen på Facebook-sider er faldet med mere end 50% de seneste 18 måneder.

Total-Facebook-InteractionsKilde: Buffer

Engagementet på virksomheders Facebook-opslag er også faldet drastigt. Her konkluderer Buffer, at det gennemsnitlige brugerengagement er faldet med næsten to tredjedele fra 4.490 indtryk pr. indlæg til 1.582.

2. Faldende brugerengagement for både video, billeder og links

Der er stor forskel på, hvor godt content-formater performer på Facebook, hvor video de sidste par år er blevet favoriseret af Facebook – og alle andre sociale medier for den sags skyld.

Overraskende viser Buffers studie dog, at billeder (og ikke video) har det højeste brugerengagement på Facebook. For billeder er det gennemsnitlige engagement pr. billede 3.454. Tilsvarende er det gennemsnitlige engagement pr. video 2.867.

En anden væsentlig pointe fra studiet er, at brugerengagementet for både video og billeder er stærkt faldende på Facebook. For billeder er det gennemsnitlige engagement pr. billede faldet fra 9.370 i 1. kvartal af 2017 til kun 3.454 i 2. kvartal af 2018. Det svarer til et fald på hele 63%. Tilsvarende er det gennemsnitlige engagement pr. video faldet fra 5.486 til 2.867, hvilket svarer til et fald på 48%.

Performance Per Facebook Post TypeKilde: Buffer

Undersøgelsens resultater kommer måske som en overraskelse for dig, fordi alle marketingeksperter fremhæver video som fremtidens content-format. Og hvis vi ser på data, er engagementet for video heller ikke faldet nær så meget som for billeder. Det ser altså ud til, at vi i fremtiden stadig vil se mere video-content performe godt.

3. Mængden af opslag på Facebook-sider vokser

I løbet af det sidste år er antallet af opslag pr. kvartal for de undersøgte Facebook-sider steget fra 6,5 millioner til 8,1 millioner på trods af, at brugerengagementet er faldende. Der er altså tale om en stigning på hele 24%.

Volume-of-Facebook-PostsKilde: Buffer

Med andre ord er mængden af opslag pr. dag i 1. kvartal af 2017 steget fra 72.000 til 90.032 i 2. kvartal af 2018. Der er altså tale om næsten 20.000 flere opslag på Facebook fra verdens største brands… hver dag!  

Og det giver jo anledning til at tale om “information overload”, fordi indholdet i mange tilfælde vil drukne hinanden.

4. Fem opslag om dagen giver det højeste brugerengagement

I forlængelse af min pointe om “information overload” konkluderer undersøgelsen, at Facebook-sider, der deler indhold mindre end én gang om dagen, oplever det højeste brugerengagement pr. opslag.

Engagement and FrequencyKilde: Buffer

Det kan dog stadig godt svare sig at dele indhold mere end én gang om dagen, da faldet i engagement pr. opslag er relativt småt. Undersøgelsen konkluderer nemlig, at 5 opslag om dagen giver det højeste totale brugerengagement.

En væsentlig pointe er dog, at brugerengagementet, uanset opslagsfrekvens, er faldet mere end 50% de seneste 18 måneder.

total drop in engagementKilde: Buffer

Facebook-sider, der delte indhold mere end 10 gange om dagen, oplevede det største fald i brugerengagement med næsten 66%.

5. Facebook-sidekategorier spiller stadig en rolle

Endelig rangerer Buffer også Facebook-sidekategorier for at bestemme hvilken kategori, der har det højeste fald i brugerengagement.

sidekategorierKilde: Buffer

Artist-sider oplevede det største fald i engagement på 70,6% skarpt efterfulgt af “Movie” og “Media/News”.

Sidekategorier spiller altså en central rolle, når det kommer til brugerengagement. Når du vælger sidekategori, skal du altså sørge for lave god research, fordi det vil påvirke dit indhold.

Betalt distribution øger dit brugerengagementet

Buffers undersøgelse konkluderer, at brugerengagementet er lavere end nogensinde før på Facebook, mens konkurrencen om forbrugernes opmærksomhed kun bliver større. Alt tyder derfor på, at det fremover kun bliver endnu mere nødvendigt, at du understøtter dine kampagner med online annoncering i form af betalt distribution for at ramme din målgruppe effektivt.

Hos Brand Movers hjælper vi dig gerne med at blive klogere på, hvordan betalt distribution på Facebook kan skabe værdi for din virksomhed. Tøv ikke med at kontakte os for et uforpligtende møde, så vi kan vise dig, hvordan betalt distribution kan øge trafikken til dit website.

Du kan læse hele Buffers undersøgelse her.

New call-to-action

Få tips og tricks til digital marketing i vores nyhedsbrev

Måske vil du også læse

disse indlæg om Content marketing

Der er ingen kommentarer endnu.

Vær den første til at kommentere.