Derfor interagerer mennesker med indhold

Få content marketing-guldkorn direkte i din indbakke

Derfor interagerer mennesker med indhold

Prøv at forestil dig en kampagne, hvor du ved, hvad dine kunder tænker, mens de suger dit indhold til sig.

Forestil dig, at du ved mere om deres motivation på forskellige tidspunkter.
Og forestil dig så, at du er i stand til at lave indhold, der er skræddersyet til deres motivation.

Med indsigt i forbrugernes adfærd bliver du ikke kun i stand til at optimere indhold efter pris og publikum. Du kan også optimere efter forbrugernes adfærd her og nu.

Det er præcis denne indsigt, vi har fundet frem til med AOLs Content Moments. Og vi tror, at det er måden, hvorpå man skaber brands, som folk elsker.

Hvorfor mennesker engagerer sig med indhold

Hvis man tager de simple briller på, er ’hvorfor’ det manglende led i alle de adfærdsmæssige data, vi har.

Formålet med vores globale research ’Content Moments’ er at finde ind til kernen af, hvorfor mennesker engagerer sig med indhold.

Undersøgelsen dykker ned i mere end 55.000 forbrugerinteraktioner med online-indhold fra otte markeder (Brasilien, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien, Canada, USA, og Spanien) og fire kontinenter.

Ved at forstå ’hvorfor’, forstår vi forbrugernes motivation til at handle. Ved at tage højde for, hvorfor forbrugere handler, som de gør, forholder annoncørerne sig ikke kun til det indhold, de er ved at skabe. Det forbinder dem med det, der driver forbrugerne til at interagere med indhold i det hele taget.

8 universelle måder at engagere sig med indhold

Vores research viser, at mennesker over hele verden engagerer sig med digitalt indhold på otte forskellige måder – det vi kalder ’Content Moments’.
De otte ’Content Moments’ er:

  1. Inspire: Kig efter friske ideer eller prøv noget nyt
  2. Be in the Know: Hold dig opdateret eller find relevante ideer
  3. Find: Søg svar omkring et bestemt emne
  4. Comfort: Søg støtte eller tryghed
  5. Connect: Del indhold, der inspirerer dig og vær en del af et fællesskab
  6. Feel Good: Kom i bedre humør eller føl dig afslappet
  7. Entertain: Kig efter et underholdende indspark
  8. Update Socially: Vær opdateret under en pause

De otte ’Content Moments’ er universelle. Alligevel indeholder de hvert øjeblik mange forskellige nuancer alt efter, hvem du spørger.

For selvom mennesker deler de samme erfaringer, opsøger vi forskellige former for indhold, der tager udgangspunkt i de mange øjeblikke, som udgør vores dag.

Mød mig på Clever Content Conference 2017

Hvis du vil vide mere om, hvordan du skaber indhold, folk vil elske, så mød mig på Clever Content Conference den 25. april, hvor jeg vil fortælle mere om vores resultater. Jeg vil blandt andet komme ind på, hvordan førende brands anvender denne forbrugerorienterede tilgang til at skabe spændende indhold, der tilføjer værdi og er i tråd med forbrugernes forventninger. Kort sagt, hvordan de bygger brands, som folk elsker. Du kan læse mere om undersøgelsen her.


Dette gæsteindlæg er skrevet af Anita Caras, Head of International Research & Consumer Insights hos AOL.

Se hende på scenen, når Clever Content Conference løber af stablen 25.-26. april 2017.

Læs mere om Skandinaviens største konference om content marketing her.

Gratis e-bog: Få mere trafik og flere leads

Kommentarer

Populære indlæg