At finde det rigtige billede til dit blogindlæg tager tid. Som i timer. Især hvis ambitionsniveauet er højere end budgettet. Men det rigtige billede ER vigtigt. Ifølge Buffer bliver indhold med en relevant visuel illustration set af 94 procent flere end indhold uden.
Der findes dog helt vildt meget lort derude (både betalt og gratis). Her som så mange andre steder hænger kvalitet og pris sammen. Og det helt rigtige billede er ofte dyrt. Som om det ikke var nok til at blive en lille smule træt i det, så er der oven i hatten alle mulige licencer, du skal kende for at vide, hvad du egentlig må bruge billedet til.
Vi har rodet med det her, og det synes vi ikke, du skal spilde din tid på. Vi har derfor lavet dig et hack med de otte bedste sider, hvor du kan finde gode OG gratis billeder til dit content.
For at give dig en fornemmelse af billederne på de forskellige billedsider, har jeg brugt ordet 'coffee' som søgeord.
Her finder du virkelig smukke billeder i høj opløsning. Temaet er landskabsbilleder, bygninger, bjerge, broer og vej. Den dur. Stilen er generelt holdt i et let, drømmende og for nogle af billederne et nærmest poetisk udtryk. Billederne egner sig godt til at skrive enkle budskaber i.
Her kan du lede rundt blandt flere tusinde billeder. Igen mest i genren naturscener med bjerge, hav, himmel osv. og, bygninger, drømmeagtige, silhuetbilleder med mennesker og dyr. Flotte billeder, nogle af leverandørerne er fra de anbefalede sider her i hacket. Det gode er her, at de er samlet både under kategorier og kilde, hvilket gør det lettere at søge efter noget specifikt. Her er ikke produktbilleder.
Den her, den er god til det lidt anderledes, skæve billede. Når jeg går herind, finder jeg nogen gange lige præcis det skøre billede, det skulle være, uden at jeg selv vidste, at det var det, jeg ledte efter. Det generelle problem ved stock fotos er, at det kan være svært at finde “menneske-billeder”, der IKKE virkelig ligner (well, det de er) stock fotos. SÅ hellere ewt skørt end et virkelig kikset billede. Her er damen med de absurd store øjne og bamsen, der har været på lokum og meget mere. Se det selv.
Her kan du blandt de 55340 billeder finde både landskabsbilleder, blomster og dyr, men du kan også lede i kategorier efter mere traditionelle produktbilleder - bl.a. er der en hel kategori, som hedder Apple, og her finder du et bredt udvalg af billeder med … tadaaah… Apple-produkter som computere, telefoner og ure. Vel at mærke billeder, som er bedre end nogle af de gængse stockfotos af motivet: ‘storsmilende amerikansk kvinde med computer’.
Smukke hvidløg og andre madbilleder, en latte med lækkert mælkeskum, unge kvinder, der danser, en foldekniv, et barn og en smuk barmfager kvinde i bh. Her er alt godt til at visualisere livstil. Up to date i udtryk og generelt langt fra traditionelle stivnede stock foto. Her er en forholdsvis god teknologi-kategori og en ‘vintage’, som indeholder, ja, gammelt som vi kan lide det netop nu.
Denne side hævder selv at have samlet de bedste sider med royalty free stock fotos. Du finder ganske rigtigt også flere forskellige sider her med royalty frit indhold, her i blandt flere sider, som er med her i hacket. Dog er de ikke alle gratis, men flere tilbyder meget billige abonnementer. Bl.a. kan du for 99 dollars tegne dig til et abonnement på ubegrænset brug af små videoer på VideoBlog.com. Her kan du få videoklip af alverdens ting og sager – du finder alt fra Frihedsgudinnden i New York til blomstrende kirsebærtræer, vilde dyr på spring og svømmende mennesker. VideoBlog har kunder som MTV og natinal Geographic. Ups. Det var ikke gratis...
Her finder du nogen gange alt og andre gange (ofte) intet. Men det er gratis. Og det er ikke kun amatørfotografernes paradis, men også et forum med virkelig gode fotos.
Billedbankerne herunder bruger jeg ikke selv. De har mange billeder, men de er generelt af ringe kvalitet, synes jeg. Men jeg har alligevel taget dem med her, for en gang i mellem har man brug for at lede løs efter noget helt bestemt. Flere af den her slags sider har både gratis illustrationer, der ofte ser ud til at være godt blandet op med amatørfotos, og så eksempelvis meget billige abonnementer, hvis du vil betale lidt og så til gengæld få billeder af bedre kvalitet.
Det øjeblik du klikker af til at søge i CC0-fotosamlingen bliver udvalget noget mere pauvert. Men det hænder alligvel, at et sidste skud ender nogenlunde her.
Her er masser af billeder, de fleste er ret “stock foto-agtige” på den lidt anstrengte, opstillede måde, når det kommer til billeder med mennesker. Flere af de opstillede madbilleder er også lidt uddaterede, men der er også fine billeder ind i mellem, og der er så mange, så du kan støve lidt rundt her, hvis du ikke finder noget andre steder.
Krediter andres arbejde, hvor du kan.
Det betyder, at når først du har købt det /downloadet det i henhold til gældende krav (akkreditering, betaling), så må du frit bruge billedet til det meste. Bemærk at royalty free IKKE betyder gratis billeder.
Creative Common er en organisation, som administerer licencer. Der findes forskellige licencer under Creative Common.Creative Common 0 betyder eksmeplevis, at du må gøre lige hvad du vil med billederne. Tjek den enkelte sides licens på siden.
Hvis du vil lave en hurtig søgning, der kan give dig et hint om kvaliteten i en billedbank, så søg for eksempel på ordet “coffee”, “work” og “baby”.
Billeder: Lesly Juarez /Unsplash.com, Nolan Issac /Unsplash via finda.photo, Ryan McGuire /Gratisography.com, VisualHunt.com, BarnImages.com via Thestocks.com, Pexels.com, Susanne Nilsson /Flickr
disse indlæg om Clever Content Hacks
Kommentarer (5)