Menu
Book et møde

Sådan laver du et godt interview til dit blogindlæg

Alexander Højfeldt Lund

At kunne lave et godt interview er et fundamentalt værktøj for enhver, der arbejder med content marketing. 

Det hjælper dig med at afdække viden, fortælle gode historier og præsentere eksperter, medarbejdere eller casepersoner på den bedste måde.

Men hvordan laver du det bedste interview?

Journalister gør det hver eneste dag, og det er i deres (og i mine egne erfaringer), at jeg vil tage udgangspunkt, når jeg her giver dig en guide til, hvordan du laver et godt interview.

I dette blogindlæg kan du læse om følgende:

Lad mig begynde med at understrege: Der findes desværre ikke en skudsikker strategi for at lave det perfekte interview. Men der er en række metoder, som kan øge dine chancer for at lave et godt interview betragteligt. 

Og lad os samtidig få en fundamental grundregel på plads: Et godt interview føles som en samtale. Men det er det ikke. 

For i modsætning til en god samtale, der kan få sit eget liv og planløst flyde fra storpolitiske diskussioner over madopskrifter til almindelig sladder, så skal du have en plan med dit interview.

Hvad er en interviewguide?

Den bedste måde at give sig selv de bedste forudsætninger for at lave et godt interview er nemlig ved at planlægge det rigtigt godt. Det vil typisk indebære at skrive de spørgsmål ned, du ønsker at stille den person, du skal interviewe. Det hedder en interviewguide eller en spørgeguide.

En interviewguide er en semi-struktureret guide, der skal sikre, at du som minimum får stillet alle de spørgsmål, du har behov for at få stillet under interviewet. 

At guiden er semi-struktureret betyder, at den lægger op til, at du kan afvige fra nogle spørgsmål f.eks. spørge mere ind, hvis noget er interessant eller helt springe spørgsmål over, hvis de viser sig ikke at være aktuelle. 

Interviewguiden skal altså ses som en rettesnor – ikke en lænke. 

Hvis du ved, at der er visse elementer, du skal have fokus på, så kan du lave helt specifikke spørgsmål, det kaldes en spørgsmålsrække.

Men hvad baserer du så din interviewguide på? 

Rutinerede journalister kan ofte have det hele i hovedet, men mange gange har man typisk udarbejdet en slags synopsis for den artikel eller det blogindlæg, man skal skrive. Og den kan du bruge, som grundlag for din interviewguide. 

Det er nemlig vigtigt, at interviewguiden stemmer overens med vinklen på dit content, artiklen eller blogposten, fordi det sikrer, at du får de svar og den information, du har brug for, for at kunne skrive din tekst eller klippe din video.

Hvilke typer interview findes der?

Der findes overordnet to typer interview: Et research interview og et kritisk interview. De tjener som udgangspunkt to forskellige formål, men elementer fra begge kan kombineres i samme interviewsituation.

Research interview

Et research interview er kendetegnet ved at have en meget åben struktur og ikke nødvendigvis et specifikt mål. Formålet med et research interview er nemlig få hevet så meget information som overhovedet muligt ud af den, du interviewer.

Kritisk interview

Nu tænker du sikkert på politiske interviews eller andre interview, hvor der er nogle, der skal forsvare noget. Og det er da også rigtigt, at det kritiske interview bruges i disse situationer, men formen repræsenterer i bund og grund blot ønsket om at få et specifikt svar på et specifikt spørgsmål eller ønsket om at holde en stringent vinkel.

Hvilke spørgsmål skal jeg stille?

Hvem? Hvad? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvorfor? Hvad så?

Disse hv-spørgsmål er de fundamentale byggesten i et hvert interview. Og de er, hvad man kalder for åbne spørgsmål. Det betyder, at den interviewede skal svare i hele sætninger og ikke kun kan nøjes med at svare ja eller nej. Det er vigtigt, fordi det tvinger den interviewede til forklare, hvad de siger.

Når du laver et interview med åbne spørgsmål, er det meget vigtigt, at du stiller opfølgende spørgsmål. Mantraet skal altid være: Spørg, spørg, spørg.

Du kan også stille lukkede spørgsmål, som f.eks.: Var du der i går? Er du glad? Det ikke dårlige spørgsmål, du skal blot være opmærksom på, hvordan du bruger dem, fordi de leder den, du interviewer, ned ad en specifik sti. Det vil du måske gerne have, eller måske vil du ikke.

Du kan læse mere om, hvordan du bruger hv-spørgsmål til at skrive et effektfuldt blogindlæg lige her.

Det er meget vigtigt, at du bliver ved med at stille spørgsmål. Og fokuserer dine spørgsmål på emner, som du vil vide mere om. For eksempel:

  1. Hvordan var du som barn?
  2. Hvad mener du med forfærdelig?
  3. Hvornår var du mest forfærdelig?

Men det vigtigste er at lytte. Lyt, så du kan stille spørgsmål, som du måske ikke havde planlagt. Det er ofte der, at guldet ligger begravet. Men det er også det sværeste. Og det kræver øvelse, så der er ikke andet at gøre end bare at komme i gang med at interviewe.

Hvorfor skal jeg stille "dumme" spørgsmål?

Det er vigtigt at dyrke din egen dumhed. Du skal nemlig ikke være bange for at stille de åbenlyst “dumme” spørgsmål. Din opgave er at få så meget information ud af den, du interviewer, som muligt. Og et godt sted at begynde er med spørgsmålet: Hvorfor?

Tænk på det sådan her: Læseren må aldrig nogensinde sidde tilbage med ubesvarede spørgsmål, når hun har læst din tekst, set din video eller hørt din podcast.

Hvordan afslutter jeg interviewet?

Når interviewet i princippet er overstået, og du har fået svar på alt det, som du mente, at du skulle have svar på, så gør det til en vane at stille disse tre spørgsmål:

  1. Hvad har jeg ikke spurgt dig om, som jeg skulle have?
  2. Hvem kan jeg ellers tale med om dette emne?
  3. Hvad vil de fortælle mig?

På den måde får du vredet det sidste ud af interviewet og bliver måske opmærksom på noget, du ikke havde på radaren. Samtidig er kilder oplagte til at anbefale andre kilder, og de kan som ofte også forberede dig lidt, hvis du spørger pænt.

Få tips og tricks til digital marketing i vores nyhedsbrev

Måske vil du også læse

disse indlæg om Content marketing

Der er ingen kommentarer endnu.

Vær den første til at kommentere.