Globale guruer: De bedste råd til CMO’er

Få content marketing-guldkorn direkte i din indbakke

Globale guruer: De bedste råd til CMO’er

Hundredvis af danske marketingchefer står netop nu og dypper den ene tå i content marketing-havet, mens de overvejer, om de skal springe i. Vi har bedt fire content-guruer om at give deres bedste råd til jer.

AJ Huisman

Founder and Chief Content Officer, Y Content
@AJHuisman

AJ_Huisman.jpg

Bare kom i gang! Selvfølgelig skal du tænke det igennem, men det gælder om at komme i gang. Start småt og lær undervejs. Begynd med dem, der allerede tror på det, du tilbyder. Det eneste, du behøver, er nogle få mennesker, der er parate til at følge dig på rejsen.

Kig dig godt omkring, så finder du garanteret folk i dit firma, der allerede laver indhold. Det kan være, de sidder i redaktionelle styregrupper, skriver en blog i deres fritid eller præsenterer på konferencer. Tag det indhold og genbrug det. Gør nogle forsøg og lav nogle fejltagelser. Så kigger du tilbage på dine første succeser og bygger en strategi rundt om de praktiske erfaringer, så du kan accelerere din content marketing-indsats dobbelt så hurtigt. Tro mig – det virker.

Michael Brenner

CEO, Marketing Insider Group
@brennermichael

Michael_Brenner.png

Det bedste sted at starte: Find ud af hvilke marketingaktiviteter dit team laver, men som ikke giver målbare resultater. Stop med at lave mindst én af de ting, som du ikke kan måle effekten af og flyt budgettet over på indhold, som er planlagt efter kunderejsen.

Content marketing er essentielt set at svare på dine kunders vigtigste spørgsmål. Hvordan finder du ud af, hvilke spørgsmål de stiller? Vi begynder alle vores købsrejse ved søgemaskinerne, så find ud af, hvilke spørgsmål de taster ind i Google. Find derefter ud af, hvad det er for noget indhold, de deler. Og dediker dig så til at svare på de spørgsmål på din hjemmeside.

Lee Odden

CEO, TopRank Marketing
@leeodden

Lee_Odden.jpg

Dokumenter din content marketing-strategi: Content Marketing Institute og MarketingProfs’ undersøgelser viser, at 68 procent af alle virksomheder, der laver content marketing, gør det uden en dokumenteret strategi. De viser samtidig, at dem, der gør det, får mere ud af deres forskellige taktikker, fra social og fra betalt distribution (native advertising, red.). Du starter med en simpel “mål, publikum og roadmap”-tilgang, og så bygger du videre derfra.

Derudover er det at måle effekten og ROI på contentprogrammer en af de største udfordringer for content marketing-folk. Første skridt er, at CMO’er fra begyndelsen helt klart definerer mål og succesparametre i hvert af de områder, de ønsker succes med.

Og den sidste ting er distributionen af dit indhold. Du skal bruge lige så meget af dit budget på at distribuere indhold, som på at producere det, for hvad er dit indhold egentlig værd, hvis der ikke er nogen, der ser det?

Andrew Davis

Bestseller-forfatter og keynote speaker, Monumental Shift
@drewdavishere

andrew-davis.jpg

Lad være med at starte et nyt medie. Fiks noget først, der ikke virker, ved at lave bedre indhold til det. For eksempel: Hvis du har et nyhedsbrev, så kig på det indhold, du sender ud i det. Er det værdifuldt – altså er det relevant for det publikum, du går efter? Bliver det leveret regelmæssigt, og er det af høj kvalitet? Hvis det ikke er det, så lad være med for eksempel at starte en ny blog. Fiks dit nyhedsbrev først.

Foto: PR

Denne artikel blev oprindeligt bragt i Content Marketing Magazine #5. Modtager du ikke allerede magasinet? Tegn et gratis abonnement her.

Kommentarer

Populære indlæg