Content marketing til unge: 6 tips der virker 


Få content marketing-guldkorn direkte i din indbakke

Content marketing til unge: 6 tips der virker 


Denne artikel er skrevet af Christian Noer, Commercial Manager, VICE Media Group Denmark.

Unge mennesker er en udfordrende gruppe at lave content marketing til. De er super kritiske i.f.t. , hvordan der kommunikeres til dem, og de gennemskuer det hurtigt, hvis et brand prøver at foregive at være noget, de reelt ikke er. 

VICE Media har specialiseret sig i at lave content til de unge på 18-34 år og giver her 6 tips, der er afgørende for at få succes.

1. Strategien skal tage udgangspunkt i virksomhedens målsætninger, men indholdet skal tage udgangspunkt i forbrugeren

Unge mennesker har nogle meget fine bullshit-detektorer, der med det samme sier irrelevant kommunikation fra. Sørg derfor for, at dine historier er baseret på forbrugerens interesser, og at de bliver fortalt på en troværdig og engagerende måde. Annoncører vil ofte helst tale om sig selv og deres produkter, når der skal udvikles content marketing, men det er en farlig fælde. Når du udvikler din kommunikationsplatform, bør du have for øje, hvilke typer historier, der giver dit publikum reel værdi.

blog_indlaeg_-_mini_all_the_wrong_places_0_0

Da MINI Cooper lancerede en ny Coupé-model, handlede kampagnen All The Wrong Places ikke om bilens features, men om at tage på spændende eventyr rundt omkring i verden og bilen spillede en helt naturlig rolle i den historie.   

2. Forstå din virksomheds “Authority to Publish”


Unge mennesker sætter pris på, at virksomheder udviser et reelt engagement inden for de kulturområder, de kommunikerer omkring. Det er med til at give troværdighed.
 Når dit brand igennem en længere periode har udvist et ægte engagement og bidraget positivt til et kulturområde, opbygges din ’Authority to Publish’. Et eksempel er Carlsberg, som igennem en årrække har arbejdet med fodbold og bidraget til kulturen, hvilket nu har givet dem en platform til at kommunikere fodbold med autoritet.

3. Unge mennesker kommunikerer bedst til unge mennesker


En dyb forståelse af målgruppen er afgørende for at kunne ramme den rigtige tone og stil i kommunikationen. Gode historiefortællere skal selv være en del af målgruppen. Derfor er hovedparten af de ansatte hos VICE unge mennesker, som taler målgruppens sprog. Det er afgørende for at kommunikationen bliver troværdig og i øjenhøjde med modtageren. Shane Smith, VICE CEO & Founder, siger det således: “If something is created in a boardroom, it will not work.”

4. Relevans skaber engagement og deling

blog_indlaeg_-_party_legends

Relevans i kommunikationen er afgørende for succes. Du opnår blandt andet relevans ved at have en stærk historie, som formidles på en troværdig eller underholdende måde. Se f.eks. en af videoerne fra serien Party Legends, hvor Snoop Dogg fortæller en af hans vildeste fest-historier, som en del af kampagnen for party filmen ’Project X’. Historien er underholdende i sig selv, men den bliver desuden fortalt på en sjov og anderledes måde, ved at den er animeret. Når indholdet har relevans, skaber det engagement hos forbrugeren. Det betyder, at indholdet i højere grad bliver set til ende, bliver kommenteret på og ikke mindst delt via sociale medier. Det er det, som skaber en høj engagement rate, hvilket er en afgørende parameter for succes med content marketing.

5. Annoncøren skal ikke være bange for at træde i baggrunden

Ofte ønsker en annoncør at tage så meget ejerskab over et stykke indhold, at forbrugeren føler, at det er ’over brandet’, og at nogen forsøger at stoppe et budskab ned i halsen på dem. Det bliver meget nemt et “turn off”. Annoncøren skal stole på, at indholdet er stærkt nok i sig selv. Hvis indholdet er relevant og af høj kvalitet, skal forbrugeren nok huske, hvor det kom fra og sætte pris på afsenderen. Her er et godt eksempel på god branding fra i-D og Diesel’s video: “A-Z of Dance”.


blog_indlaeg_-_diesel_0_0

6. Short form videoer er et godt omdrejningspunkt for en content marketing kampagne. Men de må ikke stå alene


Mange af VICE’s kampagner benytter videoer af få minutters varighed, som det bærende element i en kampagne, da de typisk er gode til at underholde og let kan distribueres i den digitale verden, hvor unge mennesker benytter mere og mere af deres tid. Men en serie af videoer udgør ikke en kampagne i sig selv. For at skabe gennemslagskraft skal videoerne suppleres af en række andre assets. Det kan være social media posts, blog posts, display bannere, digital PR, events og traditionelle medier. De forskellige elementer hjælper til at øge trafikken til videoerne og til at skabe flere lag i kommunikationen, hvilket øger kampagnens effektivitet.



VICE Media Group


  • har kontorer i 35 lande og når hver måned ud til over 150 millioner læsere, seere og brugere

  • har siden 1994 specialiseret sig i at kommunikere med unge mennesker

  • udgiver hver dag journalistik via artikler og levende billeder gennem en række digitale kanaler indenfor interesseområder som musik, mad, sport, mode, teknologi og nyheder

  • er en af verdens førende branded content-specialister og leverer kampagner til en række ungdomsbrands

  • dansk kontor med 15 ansatte, der producerer content marketing og journalistik

 

Kommentarer

Populære indlæg