Case: Sådan skaber Muskelsvindfonden plads til forskelle med content

Tea Sletved

Hos Muskelsvindfonden er events, happenings og news you can use en klar og succesfuld del af deres content marketing-strategi, møntet på at få plads til forskelle.

Lad os starte med et lille eksempel:

Henrik Silvius er omtalt og lovprist både herhjemme og internationalt, blandt andet i amerikanske Wall Street Journal, og så har han lige haft sit andet modeshow med eget design på podiet til Copenhagen Fashion Week. Modeblogger og designer Henrik Silvius er 24 år og alt det, 40 unge og kommende designere, som er samlet en januardag i auditoriet på Designskolen Kolding, gerne vil være.

Og så alligevel ikke. For Henrik Silvius har muskelsvind, og den cirka 40 kilos lille krop sidder spændt fast i en kørestol med respirator. De unge designerspirer er kommet for høre, hvordan han er lykkedes med det, de fleste i salen drømmer om. Svaret på det handler om at knokle, at være skide dygtig, at have øje for detaljen og for, hvad tøj skal gøre for mennesker. Men det er ikke det eneste, fremtidens designere tager med sig fra mødet med Henrik Silvius.

9262957058_20973b9f9c_o

Copyright: Henrik Silvius @ wfifi.blogspot.co.uk

”Jeg havde ikke tænkt meget over det før – men der er en stor gruppe mennesker derude, der ikke ser sig repræsenteret i det modebillede og den mode, som vi traditionelt tænker i. Det giver da stof til eftertanke,” siger en ung designstuderende efter mødet med den unge designer og en modeforsker fra Designskolen.

Og det er lige netop det, som Muskelsvindfondens inspirationsseminar om mangfoldighed i medie- og modebilledet skulle munde ud i, fortæller kommunikationschef og ansvarlig for content-strategien hos Muskelsvindfonden Jamilla Sophie Alvi om det, der umiddelbart synes i periferien af traditionel content marketing, men som alligevel er en del af en plan.

”Nok så mange ’synd for’-artikler i dagspressen åbner ikke dørene for vores medlemmer på arbejdsmarkedet eller dating-scenen. Vil vi påvirke danskerne, må vi lave content, som folk synes, at de får noget ud af. Vi taler ind i det univers, hvor folk allerede er – i stedet for at stå uden for og råbe vores budskaber ind. Det er en af de største fælder, organisationer kan falde i.”

Show it, don’t tell it

Når Muskelsvindfonden skal ud med sit indhold til medlemmer, frivillige, sponsorer og alle os andre bruger organisationen altså i høj grad den klassiske dyd ’show it, don’t tell it’ fra journalistikken og storytellingens verden.

Men sådan har det ikke altid været. Til trods for bragende publikumssucceser, som Grøn Koncert og Cirkus Summarum, måtte foreningen for fem år siden sande, at selv om kendskabsmålinger var skyhøje i befolkningen, stod det sløjt til med medlemstallet, som raslede ned, og man havde ikke fat i den yngre del af målgruppen.

Krisen satte gang i en klar strategi for alt indhold i og ud af huset. Foreningen har siden fokuseret på at omsætte sine værdier i alt, hvad de gør og være skarpe på, hvad de vil have ud af alt content. Det har været med til at vende skuden, og Jamilla Sophie Alvi er overbevist om – blandt andet med skelen til sine målinger i befolkningen – at det hjælper til med at opfylde missionen: at få folk til at give mere plads til forskelle og hermed give et bedre samfund at leve i for foreningens medlemmer.

5_gode_rd_til_organisationerEventet på Designskolen Kolding var således en del af Muskelsvindfondens arbejde for at øge mangfoldighed. Ugen før eventet, udfordrede foreningen mediebranchen ved at omdanne medlemsbladet til et regulært modeblad med en noget atypisk forsidemodel – nemlig en kvinde med muskelsvind og respirator – for derved at rejse spørgsmålet: Hvem tør sætte en handicap-model på forsiden? Det gjorde metroxpress – og dermed nåede foreningen ud med sit budskab om plads til forskelle til målgruppen for kampagnen: de unge læsere, som foreningens unge medlemmer kæmper for at være en accepteret del af.

Målbare resultater

Logistisk krævede eventen i Kolding nogle gode case-eksempler – resultatet: inspiration til morgendagens designere, nedbrudte fordomme og både national og regional omtale, herunder tre minutters indslag i DR-nyhederne. “Vi bruger også rigtig meget krudt på at være opsøgende i forhold til vores forskellige målgrupper, når vi vil give dem vores indhold. Eksempelvis er vores medlemmer meget til stede på Facebook, for i den sociale medieverden er du ikke begrænset af handicap. Vi uddanner også vores frivillige ved, at alt arbejde skaber møder med mennesker med handicap, så de kommer til at virke som ambassadører, der går videre ud i deres liv og fortæller foreningens gode historier,” siger Jamilla Sophie Alvi.

Indsatsen virker. På fire år er medlemstallet steget 23 pct. Kendskabsgraden til Muskelsvindfondens formål er steget hos eventpublikummet, og medieomtale af fondens arbejde for plads til forskelle har erstattet, hvad Sophie Alvi kalder Ugens glade krøbling-historier, som foreningen oplevede gravede grøfterne dybere mellem almenbefolkningen og mennesker med handicap i stedet for at bygge bro. Desuden har foreningens arbejde med indhold medført, at 66 pct. af publikum på Grøn Koncert i 2014 oplyste, at de i høj grad havde fået mere lyst til at sætte sig ved siden af et menneske med handicap.

Best practice-historier virker bedst

Muskelsvindfonden strategiForeningens fokus på at skabe plads til forskelle i blandt andet folkeskolen førte også til en best practice-historie om en skole i Odense, der er særligt god til at håndtere børn med muskelsvind. Den historie blev brugt i en version i foreningens blad, en anden version på hjemmesiden og Facebook samt på Cirkus Summarums hjemmeside, og til sidst blev den bragt i fuld længde på hjemmesiden folkeskolen.dk – en portal for de undervisere, som er alfa og omega for at skabe inklusion for Muskelsvindfondens medlemmer.

I foreningens strategi for kommunikation og content er det indskrevet, at der arbejdes målrettet med best practice-vinkler, fordi det styrker foreningens image som løsningsorienteret, og så gør det foreningens content mere brugbart at søge inspiration i for ikke-medlemmer.

”Vi har en masse viden om tilgængelighed på events, om hvordan vi får folk med alle mulige diagnoser til at arbejde hårdt for en sag og for inklusion i folkeskolen. Den viden oplever vi, at omverdenen gerne vil have – fordi de kan se, hvad de selv kan bruge den til. Vi kommer længst med guleroden og den gode historie,” siger Jamilla Sophie Alvi.

Foto: iStock, James Thisted og PR

Denne artikel blev oprindeligt bragt i Content Marketing Magazine #5.

Få tips og tricks til digital marketing i vores nyhedsbrev

Måske vil du også læse

disse indlæg om Content marketing

Der er ingen kommentarer endnu.

Vær den første til at kommentere.