Brug influenter til at sprede dit indhold og give det troværdighed

Stine Andersen

Hvem stoler du mest på - en person du kender eller et brand? De fleste vil med al sandsynlighed pege på personen. Vi stoler nemlig mere på informationer fra folk, vi kender eller ihvertfald kan identificere os med, viser adskillige undersøgelse. Netop derfor er socialt content produceret i samarbejde med influenter et interessant emne i forhold til at fange din målgruppes opmærksomhed og engagere dem.

Influenter kan hjælpe dig med at skabe troværdigt og engagerende indhold, fordi de kender deres modtagere indgående, og fordi deres publikum med stor sandsynlighed stoler på dem. De kan derfor fortælle din virksomheds historie set ud fra et personligt perspektiv, hvilket kan påvirke potentielle kunders holdning til dit brand i en positiv retning. Hvis det ikke var grund nok til at ville vide mere om integreringen af influenter i din content-strategi, så er endnu fordel, at de ofte har en stor rækkevidde indenfor en specifik målgruppe - en gruppe, som du ikke umiddelbart selv har samme adgang til.

I en e-bog fra TapInfluence, en influent marketing platform for brand, får du nogle best practices af industriledere fra HubSpot og TapInfluence, som kan guide dig til, hvordan du gør influenter til en aktiv del af din content-strategi, når du skal lave effektivt socialt content. Her er de bedste råd fra e-bogen:

Trin 1: Find ud af, på hvilke platforme din målgruppe er, og hvad de har brug for

Identificer dine vigtigste platforme først. Du skal ikke kaste dig over at lave social content på alle dine sociale medier på en gang - du skal finde ud af, hvilke der er vigtigst for din målgruppe og så starte her.

Tilpas dit indhold til den enkelte platform baseret på, hvordan din målgruppe bruger platformen. På Pinterest får folk nye ideer, på blogs søger folk ekspertviden og på Facebook vil folk gerne være med i konkurrencer. Det er et groft tegnet billede, men pointen er, at du tager dig tid til at finde ud af, hvad netop din målgruppe bruger den enkelte platform til. På side 8 i e-bogen kan du set et diagram over, hvordan brugere ofte agerer på de forskellige sociale medier.

Trin 2: Sæt de rigtig mål

Alt indhold skal give din målgruppe konkret værdi. Ja, ja, det siger jo sig selv, tænker du måske, men det kan ikke siges ofte nok. Dit indhold skal hjælpe med at løse din målgruppes problemer, hjælpe dem med at blive bedre til deres arbejde eller gøre deres liv sjovere. Det kræver selvfølgelig, at du har indgående kendskab til din målgruppe. 

Identificer hvilke mål, du skal sætte for aktiviteten - og tænk udover blot rækkevidde. Det kan f.eks. være leadgenerering, hjemmesidetrafik, flere følgere, opbygning af forhold til relevante influenter osv.

Trin 3: Identificer dine influenter

Der er tre overordnede metoder til at finde influenter, som kan hjælpe med at skabe indhold:

  • Brug interne ressourcer
  • Kurater fra eksterne kilder
  • Samarbejde med tredjeparter som influenter

Vælger du sidstnævnte, er det er vigtigt, at samarbejdet har visse retningslinjer heriblandt:

  • Du skal lade dem fortælle en autentisk historie (som modtager har man en sjette sans, der gør, at man altid kan føle om et budskab er oprigtigt)
  • Du skal tænke på dem som dine partnere og ikke blot udnytte deres ekspertise og rækkevidde
  • Distribuer deres indhold på alle dine platforme
  • Give altid en passende kredit til influenten
  • Når influenten producerer indholdet, skal denne ikke være i tvivl om, hvad målet er med det enkelte stykke content
  • Brug ikke kun deres bidrag et enkelt sted, men brug det også i e-bøger, blog posts, email-marketing osv.

Trin 4: Sådan får du mest ud af dit indhold

Gør det nemt at dele indholdet. Det kan f.eks. være ved at bruge deleknappper og call-to-action, der opfordrer læseren til at dele. Det kan måske virke lidt påduttende, men ligesom pop-vinduer er det ikke desto mindre effektivt.

Inkluder links i dit content, når du deler det på sociale medier. Det kan lede trafikken tilbage til din hjemmeside.

Indholdet skal være tilpasset til de enkelte platforme. Det vil sige, at indholdets fokus skal passe til mediet - hvis indholdet f.eks. handler om noget arbejdsrelateret, så er LinkedIn måske et bedre valg end Facebook.

Trin 5: Tips til, hvad du skal måle effekten af i forbindelse med socialt content

  • Indholdets rækkevidde
  • Antal kliks og hvor lang tid, der bliver brugt på hvert stykke indhold
  • Engagement (f.eks. antal likes, tweets, kommentarer, pins og delinger)
  • Det, der så fint hedder “Total Media Value of content”, hvilket vil sige, hvor meget du rent økonomisk får ud af at investere i en influent
  • Hvordan influenten bliver bedømt på rækkevidde, antal visninger og engagement

Få tips og tricks til digital marketing i vores nyhedsbrev

Der er ingen kommentarer endnu.

Vær den første til at kommentere.