Optimer din content-distribution med owned, earned og paid media

Få content marketing-guldkorn direkte i din indbakke

Optimer din content-distribution med owned, earned og paid media

Optimer_din_content_distributionDistributionen af dit content er en af de ting, der for alvor kan gøre en forskel for din content marketing-indsats.

Hemmeligheden bag succesfuld distribution ligger i en kombination mellem owned, earned og paid media-strategier. Hvis du kan få disse strategier til at arbejde sammen, kan du give dit content en meget længere rækkevidde.

Så er spørgsmålet bare, hvordan de tre bedst arbejder sammen. Svaret giver Brittany Leaning, content strateg hos HubSpot, i et indlæg, der tager udgangspunkt i en infografik fra content marketing-virksomheden Column Five. Infografikken kan give dig et godt overblik over, hvad du skal gøre, næste gang du skal udgive et indlæg, så du får optimal spredning.

Her får du et overblik over de vigtigste pointer fra infografikken:

Owned media

Dette er kanaler, du selv ejer. Det betyder, at det er en meget fleksibel kanal, hvor du styrer alt fra brugeroplevelser til omkostninger. Fordelen er også, at du i forhold til paid media ikke betaler for at få dit content bragt. Og i forhold til earned media er du her selv herre over budskabet.

Eksempler på owned media:

  • Blog eller mikroside
  • Hjemmeside
  • Nyhedsbrev
  • Egne sociale medier

Earned media

Dette er al omtale, promovering eller lignende, som du får gennem en tredjepart - uden at skulle betale for det.

Earned media kan øge rækkevidden på dit content, og det kan også tilføje mere troværdighed, fordi en tredjepart ofte fremstår mere objektiv, end du selv gør. Det er altså en særdeles effektiv kanal, men det er også den sværeste kanal at arbejde med, fordi du selv har meget lidt kontrol. Men lykkes det dig at blive udgivet via denne kanal, kan det hjælpe til med at placere dig som thought leader og øge kendskabet til dit brand.

Eksempler på earned media:

  • Influencers fra din industri
  • Medie-publikationer

Paid media

Det siger lidt sig selv, men paid media er kanaler, hvor du har købt dig til din placering. Fordelen er især, at du kan målrette distributionen af dit indhold til en meget specifik målgruppe, og du er samtidig garanteret et publikum. En ulempe er selvfølgelig, at alt er afhængigt af størrelsen på dit budget. Det er et godt værktøj at bruge, hvis du har noget særlig godt content, hvor du vil forstærke distributionen af og sikre spredning.

Eksempler på paid media:

  • Platforme særlig tilegnede til opdagelse af content (Outbrain, Taboola, StumbleUpon osv.)
  • Native advertising / advertorials (sponsoreret indhold, annoncer på sociale medier osv.)
  • Betaling for særlig placering

Processen, når du skal udgive dit content

Trin 1: Du bør publicere alt dit content på din vigtigste owned media platform - for os hos Brand Movers er det f.eks. vores blog.

Trin 2: Herefter kan du begynde at distribuere gennem earned og paid kanaler med henblik på at forstærke rækkevidden af dit indhold. Husk altid at dirigere trafikken tilbage til din egen owned media platform, så du får det maksimale ud af eksponeringen.

Huskeregler:

  • Mål altid hvordan dit content performer på de forskellige kanaler, så du kan bruge oplysningerne til at lave fremtidige forbedringer.
  • Du skal altid optimere dit content til hver enkelt platform, det skal udgives på.

Vil du have den visuelle version, kan du se infografikken her.

Du kan læse hele indlægget her

Bonus tip: Hvis du vil vide mere om promovering af dit content, kan du også på HubSpots hjemmeside finde en gratis e-bog om emnet - i bytte skal du bare give din email-adresse. Du finder e-bogen her

Kom til Skandinaviens største konference og masterclass om content marketing

Kommentarer