Marcus Sheridan: De 5 SEO-strategier, der gav os 320.000 besøgende om måneden

Få content marketing-guldkorn direkte i din indbakke

Marcus Sheridan: De 5 SEO-strategier, der gav os 320.000 besøgende om måneden

Marcus_Sheridan-_De_5_SEO-strategier,Da jeg en dag for nylig sad og så på trafikken til mit website om swimmingpools, kunne jeg ikke lade være med at smile. Vi havde slået vores tidligere rekord for antallet af besøgende på en enkelt måned ved at nå 320.000 besøg i juni 2014. Mens jeg sad og så på tallene, kom jeg til at tænke tilbage på de taktikker, vi har brugt for at nå dertil, og hvad andre virksomheder kan gøre for at opnå samme resultat:

At gå fra 2.000 til 320.000 besøgende per måned: Sådan gjorde River Pools

Læs også: Den ultimative SEO checkliste, der optimerer din content marketing

1. De spørger, du svarer: Du har sikkert hørt mig sige det igen og igen. Men siden vi selv startede for fem år siden, er det kun blevet endnu vigtigere at svare på de spørgsmål, dine potentielle kunder har. Google og de andre søgemaskiner vil i dag mere end nogensinde før kunne præsentere deres kunder (dem der søger online) for et præcist svar på de spørgsmål, de har. Og det er lige nøjagtig derfor, det er så vigtigt at tage alle de spørgsmål, din virksomhed nogensinde er blevet stillet af en potentiel kunde og svare på dem (hvor hvert spørgsmål/svar er en individuel side eller artikel på jeres website). Så har du en SEO- og content marketing-strategi, der er langtidsholdbar.

1_River_Traffic_with_Text_july_2014

Jeg har i flere år set SEO-bureauer gå agurk, hver gang Google opdaterede deres algoritme. Men jeg har hver gang kunnet læne mig tilbage og grine – primært fordi mine kunder i The Sales Lion har brugt ‘De spørger, du svarer’-strategien, og vi derfor er fortsat med at få mere og mere organisk trafik på trods af opdateringerne, mens mine kunders konkurrenter er blevet straffet for at tage genveje og danse med den digitale djævel :-)

2. Vi leder ikke efter genveje: Dette relaterer sig til #1, men her er humlen: Som alle andre virksomheder, der kæmper for at få trafik til deres website, kunne vi i 2009 og 2010 have købt eller byttet links, skrevet gæsteindlæg på dårlige websites osv.

Men det gjorde vi ikke.

Hvorfor?

Af den simple grund, at det føltes forkert. Seriøst. Jeg havde ikke lyst til at prøve at manipulere noget, fordi jeg samtidig var overbevist om, at maskinen (Google) på et tidspunkt snart ville blive klogere end mennesker og straffe alle dem, der havde prøvet at snyde den.

2_natural-links-matt-cutts

Og med tiden viste det sig også, at mine mistanker holdt stik i form af en række dyrearter: Panda, Penguin, Hummingbird og ganske sikkert mange andre fremtidige opdateringer.

3. Effekten fra The Long Tail: Da vi hos River Pools i 2009 begyndte at forstå søgemaskinernes magt, fandt vi også hurtigt ud af, at vi ikke kunne rangere godt for de mest søgte fraser i vores niche, da vi bare var en lille fisk i en stort hav. Så i stedet for at fokusere på ord som “swimmingpools af fiberglas” eller “nedgravede pools”, rettede vi opmærksomheden mod long tail keyword-fraser. Her er nogle af vores første mål:

3_Cost_Depends

  • Hvor meget koster en fiberglas-pool?
  • Pool af fiberglas vs pool af cement
  • Hvilke problemer er der med pools af fiberglas?

Hver af disse artikler fik stor succes. Så stor, at i stedet for at ranke for long tail-fraserne, endte de med også at ranke for nogle af de primære søgeord, vi aldrig havde drømt om at kunne dominere søgeresultaterne for som vist på billedet herunder:

4_River_keywords_rankings_july_2014

4. The Big 5: Du har hørt mig tale om The Big 5 før, men hvis jeg lige skal genopfriske, er The Big 5 emner, der flytter forretning i enhver branche, men som kun meget få virksomheder rent faktisk forsøger at ranke for. The Big 5 er:

  1. Pris
  2. Problemer og udfordringer
  3. Sammenligninger
  4. Anmeldelser
  5. “De bedste”

Hvis du ser på de mest læste artikler på riverpools.com i 2014, kan du se, præcis hvordan det her virker:

5_Big_5_River_Pools_Examples

5. Vi fulgte ikke reglerne: Enhver branche har sine egne uskrevne regler i form af, hvad man taler om, og hvad man ikke taler om. Men jeg mener altså, at disse regler er dumme – i hvert fald hvis man prøver at opbygge tillid mellem ens virksomhed og rigtige kunder, der søger efter svarene på rigtige spørgsmål og problemer. Mange af de spørgsmål, vi behandlede på River Pools’ website ville ingen andre i vores branche have behandlet, fordi spørgsmålene var “kontroversielle” eller gjorde, at “konkurrenterne ville stjæle vores hemmeligheder”, eller at de “ville skræmme kunderne væk”. I stedet for at overgive os til disse dumme konventioner, lader vi sandhed og ærlighed være idealet, hvilket i sidste ende viste sig at være en god forretning.

6_Break_rules_of_content_marketing

Som det blev kendt for nogle måneder siden, begynder River Pools nu også at fremstille swimmingpools og ikke bare installere dem. Og fordi vi allerede har så mange besøgende på vores hjemmeside fra hele verden, der er på udkig efter svar på deres spørgsmål, er vi ikke længere begrænsede til bare at være “the pool guys”. Snart vil vores egne pools være at finde i haver verden over. Og det er kun muligt på grund af vores content marketing-filosofi, der gjorde rigtige mennesker – og søgemaskiner – virkelig glade og tilfredse.

Det er præcis den samme filosofi, vi bruger hos vores kunder i mit content marketing-bureau The Sales Lion. Og det er netop det smukke ved de fem ovenstående strategier. De er ikke specifikke for en niche eller branche.

Hvad end du arbejder med B2C eller B2B holder disse strategier – om ikke andet så så længe, der findes det, vi kalder “Internettet”.

Indlægget er oversat fra engelsk og er oprindeligt publiceret på The Sales Lions blog.

Kommentarer