Mød verdens førende eksperter i content marketing

Få content marketing-guldkorn direkte i din indbakke

Mød verdens førende eksperter i content marketing

ccdk15

For anden gang lægger København brosten til, når Skandinaviens største content marketing-konference, Clever Content 15, trækker fulde huse sidst i marts. Her vil flere af verdens førende eksperter dele deres viden om, hvordan de omsætter den gode historie til ROI.

Og vi er godt på vej. Vi måler og vejer hver en bevægelse hos vores målgrupper, når de besøger os på nettet, læser vores emails, giver os et like på Facebook eller retweeter vores sidste pip. Vi blogger på livet løs, udgiver magasiner og ebøger og lægger film på Youtube. For vi ved, at hvis vi skal fange forbrugernes opmærksomhed, nytter det ikke at stå og råbe højt om vores virksomhed eller produkt – vi skal fortælle dem historier og give dem viden, de kan bruge i deres eget liv.

Vi skal være verdens bedste

Danske marketingprofessionelle har med andre ord kastet sig i content marketing-bølgen og har allerede masser af successer på bagen. Men vi vil ikke bare have succes – vi vil være verdens bedste. Derfor har vi sammen med Huset Markedsføring inviteret nogle af klodens bedste content marketing-hjerner til Clever Content 15, der løber af stablen 25.-26. marts i København.

Det er ingen hemmelighed (for vi er dårlige til at putte med det), at vi er piv-stolte af, at det er lykkes os at hive tre af de førende talere inden for content marketing til landet - Doug Kessler, Andrew Davis og Joe Chernov.

Af dem vil du lære, hvordan content bliver epicentret i din moderne marketing-strategi, og hvordan du indretter din organisation, så hele virksomheden arbejder sammen om at fortælle gode historier, der rimer på ROI. Plus, selvfølgelig, en række solide case-successer med konkrete eksempler fra medicinalbranchen, fødevarebranchen og detailhandelsens verden repræsenteret af bl.a Novo Nordisk, Jamie Oliver’s Food Tube og COOP.

Sidst men ikke mindst præsenterer vi på Clever Content en undersøgelse af content marketing-landskabet i Danmark, som vi har foretaget her på Brand Movers. Her har vi taget temperaturen på udfordringer og sejre, bekymringer og best practises.

Vi har i hvert fald gjort, hvad vi kan, for at Clever Content 15 vil leve op til sidste års succes – hvor publikum gav konferencen 4,7 på en skala fra 1-5.

Masterclass med Andres Davis

Masterclass er der, traditionen tro (det kan man godt sige, når det er anden gang) igen her til Clever Content 15. Vi har overtalt content marketing-ekspert, forfatter og tidligere tv-producer, Andrew Davis, til en ekstra overnatning under dansk tag, så han dagen efter konferencen kan indvie dig i hemmeligheden bag gode visuelle historier, og hvordan du laver godt video-indhold – som vel at mærke genererer indtjening. Andrew vil også lkære dig, hvordan du skruer et nyhedsbrev sammen, som bliver vanedannende for din målgruppe.

Læs mere om konferencen her

Dem kan du blandt andet møde på Clever Content 15

andrew-davisAndrew Davis, content marketing-ekspert, keynote speaker

En energisk og yderst inspirerende herre, der lever og ånder for content marketing. Ud over at være professionel oplægsholder og forfatter lever han af at rådgive alt fra små start-ups til Fortune 500 virksomheder. I denne 60-minutters session vil Andrew Davis udfordre dig til at gentænke den gode gamle marketing- og salgstragt, som har eksisteret siden 1898.

Han fodrer dig også med eksempler på B2B-brands, der i stedet for at fokusere på deres markedsandel bruger kræfterne på at udvide og præge størrelsen på markedet. Du vil gå fra Andrews oplæg udfordret og klar til at udnytte det største potentiale i dit respektive marked overhovedet: at eje ‘The Moment of Inspiration’.

Andrew hjælper dig med at integrere dine take-aways i din egen indholdsstrategi. På Clever Content 15 får vi både fornøjelsen af Andrew Davis på konferencen og som underviser på masterclassen dagen efter.

joe-chernovJoe Chernov, VP of Content hos HubSpot, keynote speaker

I denne session vil Joe Chernov, som i øvrigt blev kåret som årets Content Marketer i 2012, belyse, hvorfor HubSpot begyndte at optimere og bruge tidligere udgivet indhold, hvordan virksomheden implementerede en ny strategi med gammelt indhold som omdrejningspunkt, og hvad denne strategi rent faktisk endte med at betyde for den samlede marketingindsats. Du får altså et konkret bud på, hvor og hvordan du bruger og genanvender alt dit indhold.

benedikteBenedikte H. Larsen, Novo Nordisk

Benedikte H. Larsen har det daglige ansvar for alle digitale medier på corporate niveau og er teamleder for Digital Communications hos Novo Nordisk.

På Clever Content 15 fortæller hun om, hvordan de hos medicinalvirksomheden arbejder strategisk med indhold og sociale medier, hvor formålet er at opbygge tillid mellem virksomhed og brugere. For at kunne sælge produkter er Novo Nordisk afhængige af, at deres kunder har tillid til virksomheden. Du får altså et konkret og inspirerende bud på, hvordan det kan gøres.

maria-edlefsenMaria Edlefsen, e-conomic

Maria Edlefsen er ansvarlig for content marketing hos regnskabsprogrammet e-conomic og står bl.a. for deres blog, KRÆS. Med den har hun samlet over 20 ekspertbloggere, der stiller deres viden til rådighed for små- og mellemstore virksomheder og dermed er med til at knytte e-conomic tættere sammen med deres kunder.

På Clever Content 15 får du at vide, hvordan engagement skabt af relevant indhold bliver brugt som KPI hos e-conomic. Content marketing handler om at skabe forbindelse, relation og adfærdsændring, mener hun. Uden sammenhæng er et stykke information bare en prik. Content marketing handler om at forbinde prikkerne. Når relationen er skabt og prikkerne forbundet, stiger engagementet og åbningsraterne. Her får du at vide, hvordan bloggen KRÆS gør det for e-conomic.

 

Kom til Skandinaviens største konference og masterclass om content marketing

Kommentarer