I 2015 skal både ansatte, brugere og influenter producere dit content

Få content marketing-guldkorn direkte i din indbakke

I 2015 skal både ansatte, brugere og influenter producere dit content

De to vigtigste content marketing forudsigelser for 2015Hver uge leder vi her hos Brand Movers internettet igennem med en lup for at finde de bedste indlæg om content marketing til dig. Og i denne uge har der være en type indhold, der har overskygget alt andet. Den nylige afsked med 2014 har fået branchens forskellige eksperter til at flokkes om at komme med deres bud på, hvad vi kan forvente os af content marketing i 2015.

Problemet med den type indlæg er i sagens natur, at det kan være svært at gennemskue, hvilke forudsigelser, der rent faktisk er hold i. Netop det pointerer Lee Odden i et indlæg (der også) tager fat i markedsføringsforudsigelser for 2015. Som han meget rammende påpeger, så blev SEO erklæret død i 2014, og det har nu været “the year of mobile” de sidste 5 år - med andre ord er vi ofte hurtige til at skrive om en tendens uden at der måske er reelt belæg for det.

To overordnede tendenser

Det, Lee Odden gør godt i sit indlæg, er, at han vælger kun at fokusere på to overordnede tendenser, der har én vigtig ting tilfælles – de er relevante, uanset om man som markedsføringsmedarbejder ønsker at fokusere på “what’s next?”, eller om man prioriterer at koncentrere sin energi om at optimere den eksisterende marketing.

Ifølge Lee Odden er teknologiske ændringer og ændringer i forbrugernes adfærd to af de vigtigste faktorer, vi skal forholde os til, når vi arbejder med digital markedsføring i 2015.

Flere og flere brands bliver udgivere, men det er ikke kun brands. De fleste af os er udstyret med en smartphone, og det gør hver enkelt af os i stand til at udgive vores eget indhold. Det betyder, at forbrugere udtrykker deres passion ved at skabe eller være med til at skabe content. Den konstante internetopkobling og den enkeltes trang til at udleve sit interesseområde er ikke noget nyt, men tempoet og mængden af individuel content-produktion er skruet kraftigt i vejret. Det kommer ifølge Lee Odden til at betyde, at vi i 2015 kommer til at se meget mere content-produktion, der er drevet af et community, hvor folk deler og skriver om deres passion.

Desuden forudser Lee Odden (som bl.a. også Jay Baer gør det i et indlæg på Inc. – se under punkt 2), at vi vil se en tendens til, at markedsføring ikke længere kun foregår i markedsføringsafdelingerne, men at vi i højere grad end før vil se, at folk udefra tager del i virksomhederne content-produktion. Det indbefatter både andre ansatte i virksomheden, brugere og influenter fra branchen. Fordelen er, at den form for samarbejde både skaber værdi for brand og det enkelte individ, da der ofte vil være tale om en form for co-branding. Brandet får indhold og kommer ud til en breddere målgruppe ved at bruge bidragsydernes sociale medier som kanal – samtidig med at man opfylder det enkelte individs behov for opmærksomhed og engagement.

Udover at komme med sin egen nedkogte version af forudsigelser for 2015, så har Lee Odden i sit indlæg også samlet udtalelser fra forskellige markedsføringseksperter samt indlæg der behandler emnet. Det kan være interessant, fordi (det er ihvertfald min egen erfaring) man ofte kan se tingene i et større perspektiv via disse forudsigelse. Men husk at tage det med et gran salt.

10 forudsigelser fra 10 eksperter

Lee Odden har samlet ti forudsigelser for digital markedsføring fra nogle af branchens markante eksperter heriblandt Ann Handley, Brian Clark, Jay Baer og Mark Schaefer. De ti forudsigelser er samlet i en SlideShare-præsentation, som du kan se her.

Her finder du mere end 200 andre forudsigelser

I Lee Oddens indlæg finder du også en liste med 19 indlæg, der fokuserer på markedsførings forudsigelser for 2015, som kan være interessante at tage fat i. Personlig vil jeg anbefale at læse 60 Content Marketing Predictions for 2015 af Joe Pulizzi, da den er gennemarbejdet, visuel og rummer en masse ekspertviden.

Vil du gerne have et mere ledelsesorienteret perspektiv på content marketing i 2015, så vil du finde indlægget her interessant

Du kan læse hele Lee Oddens indlæg her.

Originalt billede: rjrgmc28 / Flickr

Kom til Skandinaviens største konference og masterclass om content marketing

Kommentarer