11 strategier der skaber meget mere trafik

Få content marketing-guldkorn direkte i din indbakke

11 strategier der skaber meget mere trafik

Skab_trafik_til_din_hjemmesideTrafik til hjemmesiden er det suverænt mest anvendte KPI, når danske virksomheder skal måle succeen af deres content marketing-indsats. Men hvordan skaber du trafik til dit indhold? Det kan især i starten af din content-karriere være svært at tiltrække de rigtige brugere, der har potentiale til at konvertere til leads og kommende kunder.

Det tager lang tid at opbygge dine egne kanaler til at markedsføre dit indhold. Google skal som regel bruge flere måneder på at indeksere dit website, en solid e-mail-liste med mange tilmeldinger kommer ikke fra den ene dag til den anden, og det gør followers på Twitter, Facebook og LinkedIn heller ikke.

Trafik kommer altså IKKE af sig selv. Uanset hvor godt dit indhold er. Punktum.

Heldigvis kan du selv hjælpe trafikken på vej fra dag et. Det kræver måske nok en hel del arbejde. Men se det som en investering, der bliver ved med at komme igen og igen, når du for fremtiden skal markedsføre dit indhold.

Her er 11 forskellige strategier, der booster trafikken til dit indhold.

1. Citér en person med stor indflydelse i din niche

Du har sikkert allerede en rigtig god fornemmelse af, hvem der især bliver lyttet til i den niche, hvor du er. Indenfor alle områder findes der influencers – mennesker, der er gode til at markedsføre sig selv og som er så fagligt dygtige, at de hurtigt opbygger en stor skare af følgere, fordi det de siger, er værd at lytte til. Det kan du udnytte.

Interview de største kapaciteter i din niche, og citér dem i dit indhold. Du indtræder hermed med et trylleslag i et større netværk, og din interviewperson vil næsten med garanti hjælpe dig med at markedsføre dit indhold, fordi han eller hun optræder i det.

Hvis du ikke allerede kender de største influencers i din niche, findes der mange forskellige online værktøjer, der kan hjælpe dig.

Prøv f.eks.:

Gennemtrawl dit indhold for gode opdateringer, og del dem på sociale medier

Dit indhold er fuld af gode citater, der er lige til at smide op og dele på de sociale medier. Find ti eller flere opdateringer, og del dem på sociale netværk over de kommende uger.
For at lette arbejdet, kan du bruge en tjeneste som Buffer til at planlægge udsendingen af dine opdateringer. Så ligger de i en slags kø indtil den dato, hvor du har bedt Buffer om at sende opdateringen ud. Ellers glemmer du det garanteret i en travl arbejdsuge.

Når du leder efter gode opdateringer i dit indhold, kan du især finde dem ved at se efter:

  • Variationer over titlen
  • Korte og kraftfulde statements
  • Uddrag fra citater med kilde - både skriftlige og mundtlige
  • Tal fra anvendte statistikker
  • Nævn dine ekspertkilder fra indholdet i dine opdateringer

Når du deler dit indhold på sociale medier, har du på både Facebook, Twitter, Google+ og LinkedIn mulighed for at nævne de personer, du skriver om (du laver en ‘mention’). Det foregår ved, at du sætter et tegn (@ på Facebook, Twitter og LinkedIn og + på Google+) foran personens profilnavn - f.eks. @Brand_Movers.

Personer, du nævner, får besked om det gennem det sociale netværk. Og chancerne er gode for, at de efterfølgende vil dele dit indhold med deres netværk.

4. Send en mail til dine kilder

Uanset om du bruger et mundtligt citat fra en person, du har interviewet, eller du blot linker til et blogindlæg, en video eller et whitepaper er det en god ide at gøre kilden opmærksom på, at hun eller han optræder i dit indhold. Send dem en e-mail, hvis du har mulighed for det og skriv, at du bliver glad, hvis de vil dele dit indhold med deres netværk. Mit gæt er, at det vil de ofte meget gerne, hvis de ellers kan lide det, du har skrevet.

5. Lav dit indhold om til en PDF, og brug den til at opsamle e-mails og leads

Hvis dit indhold er rigtig godt (og det skal du jo altid stræbe efter at gøre det til), kan du med fordel genbruge det til at få flere faste modtagere af dit indhold.

Hyr en designer til at lave en professionel skabelon, der brander din virksomhed og som kan bruges igen og igen. Få designeren til at sætte dit indhold pænt op, og brug PDF’en som en gave, modtageren får, når han eller hun skriver sig op til dit nyhedsbrev. Send også PDF’en til dine nuværende modtagere. Din målgruppe vil elske det og se dig som en generøs thought leader.

Har du ikke en designer ansat i huset? Hyr en gennem f.eks. Fivrr eller Envato Studio.

6. Lav links fra dit mest populære indhold

Der er sikkert stor forskel på, hvor mange visninger og delinger de forskelliges stykker indhold på din blog eller hjemmeside får. Nogle gange rammer man bare hovedet på sømmet. Andre gange rammer man lidt mere skævt. Det er ikke altid let at forudsige hvorfor. Men har du blogget i nogen tid, har du med garanti indhold, der klarer sig rigtig godt og får mange besøg fra organiske søgninger.

Brug dit analytics-software (fx Google Analytics) til at finde det mest besøgte indhold. Find også det mest delte. Hvis dit analytics-software ikke ved det, kan du bruge en tjeneste som https://socialcrawlytics.com/ til at finde ud af det.

Lav links til dit nye stykke indhold fra det indhold, der allerede klarer sig godt. Enten ved at lave links inde i teksten de steder, hvor det er relevant, eller lav en liste nederst i indlægget med relateret indhold.

7. Lav et nyhedsbrev

Selvom e-mail er en af de ældste og mest umoderne digitale kommunikationsformer, er det stadig en af de mest effektive, når det kommer til markedsføring. Og så findes der ikke ret mange voksne danskere, der ikke har en e-mail-adresse.

Giv dine læsere mulighed for at skrive sig op til at modtage dit indhold på e-mail, og brug en service som f.eks. Mailchimp til at opsamle e-mail-adresser og til at udsende dit nyhedsbrev. Det er let at oprette en formular, der kan embeddes på din hjemmeside, og med skabeloner er det en smal sag at lave et design på nyhedsbrevet, der ligner en million. Desuden er de fleste nyhedsbrevs-tjenester relativt billige at have adgang til, og mange er endda gratis at bruge, indtil du får f.eks. 2000 tilmeldte.

Pro tip: Det betaler sig virkelig at bruge energi på opsamle e-mail-adresser. Læs her, hvordan du får mange flere tilmeldinger til dit nyhedsbrev: Sådan får du din email-liste til at vokse eksplosivt.

8. Del dit (og andres) indhold på Facebook, Google+, LinkedIn, Twitter og andre sociale medier

Sociale medier er blevet en integreret del af de fleste danskeres hverdag og står for en stadig stigende andel af den tid, vi bruger på medier. Det tager både tid og omhu at opbygge en stor skare af følgere, men det betaler sig på den lange bane.

Med tiden vil du opbygge et stort netværk omkring dig af personer, der interesserer sig for netop den niche, du arbejder med.

  • Kurater indhold: Start med at dele godt indhold om den niche, du selv producerer indhold til. Og selvom du ikke selv har produceret alt det indhold, du deler, vil din målgruppe se det som en prima service, at du allerede har sorteret det bedste indhold fra og serveret det på et sølvfad.
  • Bliv en del af fælleskabet. Brug hashtags, søgninger og dem du selv følger til at finde interessant indhold. Hop i med begge ben, og deltag i diskussioner om interessante emner. Det vil alt sammen positionere dig selv som thought leader og gøre dig interessant for resten af fællesskabet.
Gennem en vedholdende og langsigtet social media-strategi vil du få flere og flere fans og følgere, og med tiden bliver din kanal til markedsføring af dit indhold gradvist bedre.

9. Del igen på sociale medier

Det går stærkt på de sociale medier. Og der er altid et en ny opdatering øverst i dit feed. Derfor risikerer du hurtigt at forsvinde i strømmen, når du deler dit indhold. Faktisk er det sådan, at kun en mindre del af din samlede skare af fans og følgere vil se din opdatering (den organiske rækkevidde). Derfor skal du ikke være bange for at dele dit indhold flere gange med nogle dages eller ugers mellemrum. Så er der meget større chance for, at du kommer ud til alle.

10. Boost opdatering på Facebook

Der er cirka 3 mio. danskere på Facebook. Og selvom mange bruger Facebook til private formål, er din målgruppe garanteret også tilstede her flere gange om dagen. Men som vi har skrevet om før her på bloggen, er netop den organiske rækkevidde på Facebook dykket kraftigt, efter det sociale medie blev børsnoteret og presset til at tjene flere penge. Det er simpelthen blevet meget meget sværere at nå ud til alle dine fans.

Til gengæld har Facebook med sublime annonceværktøjer gjort det uhyre let for både virksomheder og private at betale sig til at nå ud til alle. Og det endda både til dem, der allerede følger din side eller profil OG dem der ikke gør (endnu).

11. Søgemaskineoptimer dit indhold

Som nævnt tidligere, kommer trafik fra søgemaskinerne ikke fra den ene dag til den anden. Søgemaskineoptimering er en langsigtet strategi. Til gengæld bliver den ved med at arbejde for dit indhold, så længe det er online. Brug fx Google Adwords til at lave en søgeordsanalyse, og målret dit indlæg til at blive fundet på 1-3 forskellige ord eller sætninger, som din målgruppe bruger, når de søger på internettet.

Der findes mange flere måder at få mere trafik til din hjemmeside. I dette indlæg har vi sikkert kun berørt en brøkdel af dem.

Billede: Matthias Rhomberg

Kommentarer